HTC One efterfølger lanceres sandsynligvis i februar
Efterfølgeren til HTC One som endnu kun kendes under kodenavnet HTC M8 ser ud til at blive lanceret i første kvartal af 2014, muligvis så tidligt som i februar. Det har tidligere været spået at topmodellen skulle komme lige omkring Mobile World Congress som jo løber af stablen fra 24 – 27 februar.
– HTC One Mini salgsforbud i England
Den engelske dommer i den verserende retssag mellem Nokia og HTC har i nogle retsdokumenter skrevet at “HTC er tæt på at lancere efterfølgeren til flagskibet HTC One. Nokia har fremført beviser som peger på en lancering i første kvartal og muligvis så tidligt som februar 2014. HTC har ikke modsagt denne påstand.”
HTC One blev også lanceret i februar, det tyder efterhånden kraftigt på at HTC fortsætter i samme stil.
Kilde: Coolsmartphone