HTC oplever laveste indtjening siden 2004

Det går tilsyneladende den forkerte vej for taiwanesiske HTC, der oplever den laveste indtjening siden 2004.

Mobiltelefoner

HTC oplever lige nu et sandt regnskabs-mareridt. Det taiwanesiske selskab har netop bogført det laveste overskud i otte år (siden 2004).

I fjerde kvartal 2012 havde HTC således en indtjening på 1 milliarder dollars, hvilket er markant under de 10,9 milliarder dollars de havde i samme periode året før. Det skriver Pocketnow.

Årsagen til de dårlige regnskabstal skal formentlig findes i den særdeles skærpede konkurrence, fra Apples iPhone og Samsungs Galaxy-modeller.

HTC forventes dog at præsentere nogle interessante nyheder på CES i Las Vegas. Vi har i et stykke tid kendt til rygter om et kommende Android-flagskib HTC M7.

Kilde: Pocketnow