Huawei er klar med endnu en foldbar telefon til marts

Efterfølgeren til Huawei Mate X bliver lanceret til marts, samtidig afslørede Huawei salgsstart for deres første foldbare telefon.

Huawei er klar med endnu en foldbar telefon til marts

I nat dansk tid afholdt Huawei et arrangement i Shenzen, Kina. Under arrangementet løftede Huawei sløret for Mate 30 5G og Mate 30 Pro 5G. I første omgang bliver de to 5G-modeller kun lanceret i Kina, hvilket selvfølgelig er lidt uinteressant for os i Danmark.

Læs også: Ny video viser unboxing af Huawei Mate X

På den anden side løftede Huawei også sløret for, hvornår den foldbare Huawei Mate X kommer til salg. Det har tidligere været rygtet, at Huawei Mate X ville ramme butikkerne i denne måned, men Huawei har altså nu fastsat salgsstart til den 15. november.

Huawei Mate Xs
Foto: GSMArena

Ikke nok med at fastsætte en dato for Huawei Mate X, så afslørede den kinesiske producent også efterfølgeren til den foldbare telefon. Der blev ikke afsløret meget om den nye telefon, der får navnet, Huawei Mate Xs. Ifølge Huawei, bliver Mate Xs lanceret en gang i marts måned 2020, og kommer med Huaweis nye chipset, Kirin 990 5G.

Læs også: Huawei vil ikke erstatte Android

Mere ved vi ikke om Huawei Mate Xs, for andet afslørede Huawei ikke. Ud fra billederne ser den dog ud til at ligne forgængeren på en prik. Det kan selvfølgelig nå at ændre sig, hvis Huawei Mate X viser sig at få lige så store problemer som Samsung Galaxy Fold.

Kirin 990 5G er i øvrigt bygget på 7nm+ EUV-processen, og kommer, som navnet antyder, med indbygget 5G-modem. Derudover tilbyder det nye chipset kraftigere NPU og overclockede Cortex A76- og A55-kerner.

Sagen fortsætter

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. mobilsiden fortsatte fortællingen. 23/10/2019 kørte vi sagen I morgen offentliggør Huawei en ny telefon til det danske marked – Følg den videre histore her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.