Huawei lancerer Mate 30 Pro flagskibet
Huawei har netop præsenteret nyeste flagskib i deres Mate-serie, Huawei Mate 30 Pro. På trods af uvished om Googles apps og tjenester, så er Mate 30 Pro nu altså en realitet.
Huawei Mate 30 Pro bringer masser af nyt med sig: Et nyt design og nye materialer, spritnyt Kirin 990-chipsæt, 4500 mAh batteri, hurtigere trådløse opladning og omvendt trådløsning opladning. Skærmen er på 6,53 tommer med nogle ekstreme kurvede sider, hvilket Huawei viser fordelen ved.
Kameraet er Huawei selvfølgelig heller ikke gået ned på, og Mate 30 Pro er den første mobil nogensinde med en dedikeret 40 megapixel sensor til videooptagelse, kaldet Cine Camera.
Denne gang kommer Huawei Mate 30 Pro i hele seks farver: grøn og orange i læder, sølv, grøn, lilla og sort med glasbagside.
Nyt kamera i Huawei Mate 30 Pro
Huawei Mate 30 Pro er proppet med kamerateknologi. Der er en 40 megapixel primær sensor med f/1,8, en 40 megapixel ultra vidvinkel med f/1,8, en 8 megapixel f/2,4 telefoto med 3x optisk zoom og en ToF-sensor 3D.
Huawei er denne gang gået all-in på videodelen. Mate 30 Pro understøtter 4K ved 60fps og i 720p slowmotion opnås hele 7680fps.
En skærm med vilde kurver
Huawei Mate 30 Pros skærm kurver længere end nogensinde omkring enhedens kanter. Huawei har fjernet de fysiske lydstyrkeknapper på siden og erstattet dem en ny berøringsfølsom løsning.
Skærmen har af Huawei fået navnet “Horizon Display”. Det er en OLED-skærm på 6,53 tommer på 2400×1176 pixel. Desværre ikke 90Hz som var blevet rygtet. Displayet dækker det meste af siden af telefonen, hvorfor Huawei via softwaren placerede et antal virtuelle knapper med forskellige funktioner – fra lydstyrkeknapper til en kamera-udløserknap der kan flyttes rundt efter behov.
Ydelsen kommer fra Huaweis nye Kirin 990-chipsæt, der er bygget på ny 7nm+ EUV proces, med indbygget 5G-modem. Der er 8GB RAM og enten 128 eller 256GB lagerplads, der kan udvides med Huawei NM-hukommelseskort. Batteriet er på 4500 mAh og der er stadig 40W SuperCharge og en ny og hurtigere 27W trådløs opladning. Softwaren er EMUI 10, baseret på Android 10. Nogle kilder påstår at det er open-source versionen af Android 10, men det er endnu ikke bekræftet af producenten. Som tidligere er Huawei Mate 30 Pro og IP68 certificeret.
Say goodbye to physical keys, with #HuaweiMate30 Pro’s side touch design.
Tap the Invisible Virtual Keys for dual side control. #RethinkPossibilities pic.twitter.com/OKzDrD1Ucm
— Huawei Mobile (@HuaweiMobile)
Kommer ikke til Danmark
Huawei Danmark oplyser, at det nye flagskib ikke kommer til Danmark i første omgang. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på hvorfor, men situationen med Google apps og tjenester er den oplagte årsag.
Mate 30 Pro kommer dog til andre europæiske lande, så det bliver ikke umuligt at skaffe den. Men det er nok ikke noget for den almindelige forbruger, da installationen af Googles apps og appbutik nok skal klares manuelt.
Huaweis eget økosystem tager over
Huawei Mobile Services og eget AppGallery, der er Huaweis appbutik, tager over for Google Play appbutikken. Huawei investerer hele én milliard dollars i en fond til støtte og vækst af projektet. Brugere vil være hente apps fra Huaweis AppGallery, der allerede har 390 millioner aktive brugere månedligt og havde 180 milliarder downloads sidste år.
Men det er mere end bare en appbutik. Huawei ID vil give adgang til et helt økosystem. Huawei Mobile Cloud overtager fra Google Fotos og Drive, og det giver dig mulighed for at synkronisere fotos samt sikkerhedskopiere data og indstillinger fra din telefon. Huawei Video er en streamingtjeneste med film, tv-shows og dokumentarer (i øjeblikket kun tilgængelig i Italien og Spanien). Huawei skubber endda sin egen browser foran Googles Chrome.