Huawei P20 Pro revet væk fra hylderne i Danmark

Den 16. april landede P20 Pro i de danske butikker, og siden da har der været stor efterspørgsel efter det flotte flagskib fra Huawei.

Huawei P20 Pro revet væk fra hylderne i Danmark

For en måned siden udgav vi vores anmeldelse af Huawei P20 Pro, og som en af den få enheder vi har til test, fik den vores topscorer mærkat. Det ser nu ud til at vi ikke er de eneste, der er glade for den nye topmodel fra Huawei.

I en pressemeddelse skriver Huawei, at P20 Pro blev udsolgt allerede efter et par uger på hylderne. Det kan næsten ikke komme som nogen overraskelse, at det er Twilight farven, som er den mest eftertragtede. Det var dog ligefør den ikke blev en realitet.

Læs også: Samsung Galaxy S9+ eller Huawei P20 Pro – hvilken skal du vælge [DUEL]

Telia oplever også stor efterspørgsel efter Huawei P20 Pro. Privatkundedirektør i Telia, Gustav Berghog, siger:

“Vi har oplevet en markant stigning i interessen for Huaweis smartphones inden for de seneste par år. P20 Pro er ingen undtagelse. Telia lancerede Fri Data i midten af marts, og det har vist sig at være et rigtig godt match med Huaweis P20 Pro. Det giver følelsen af at være fri og uafhængig med en topmoderne smartphone og alle dens muligheder uden at skulle bekymre sig om dataforbrug og ekstra regninger, som rigtig mange efterspørger,”


Igen er det her Twilight farven der er den mest populære:

“Det er især Twilight-farven, der har været populær, når Telias kunder går efter Huawei-telefoner. Vi har generelt solgt markant flere farvede Huawei-mobiler, end vi plejer. Så meget, at vi hurtigt måtte melde udsolgt af P20 Pro i Twilight.”

Dog forventer Telia at have den populære farve på lager igen i midten af maj.

Se også: Reparation af Huawei P20 Pro

P20 Pro
Huawei P20 Pro i farven Twilight. Foto: Huawei

Huawei selv er meget tilfredse med salget af Huawei P20 Pro, men de havde samtidig også høje forventninger til den. Marie Dam Feldborg, Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark, siger her:

“Vi oplever i stigende grad, at forbrugerne køber flere af vores high-end smartphones, hvilket er et udtryk for anerkendelse af brandet blandt danskerne. Det er ingen hemmelighed, at vi havde store forventninger til vores nye flagskib, men jeg må sige, at salget af P20 Pro er gået over al forventning,”

Har du været ude at anskaffe dig en Huawei P20 Pro eller leger du med tanken om det?

Læs også: Huawei MediaPad M5 – Android tablet med imponerende lyd [TEST]

Sagens videre forløb

Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 3/5/2018 fulgte redaktionen op med artiklen; LG har offentliggjort topmodellen G7 ThinQKlik her for den påfølgende artikel.. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.