Hvilket displayformat er bedst til smartphones? [AFSTEMNING]
Med Samsung Galaxy S8 og LG G6 er en ny æra for smartphones med højere og mere aflange displays skudt i gang. Meget tyder også på at den næste iPhone vil få et mere aflangt format end tidligere.
Se også: Nye billeder viser, hvordan iPhone 8 kommer til at se ud
Fordelen her er, at dit display kan vise mere indhold end tidligere uden at skærmen bliver for bred til enhåndsbetjening. Ser du mange film på mobilen, får de, og deres 21:9 format, mere plads at boltre at sig på dit mobile filmlærred.
Det mere aflange format er dog ikke uden ulemper. De fleste serier og andet videoindhold er i dag optaget i det vante 16:9 format – og samtidig er mobilfotos typisk optaget i 4:3 format. Bliver skærmen mere aflang, vil du få sorte bjælker omkring dit indhold.
Hvad synes du? Giv din mening til kende nedenunder og skriv gerne en kommentar nederst på siden.