iPhone 15 kan stige i pris

En gennemgang af den nye iPhone 15-serie viser, at der anvendes dyrere materialer i forhold til tidligere. I 2024 kan regningen ende hos dig som kunde.

iPhone 15 kan stige i pris

Topmodellen i iPhone 15-serien, som til trods for, at den har fået en skæv start på tilværelsen, er cirka 10 procent dyrere end forgængeren at producere. Det er dog ikke noget, som kunderne indtil videre har mærket noget til, da Apple har slugt de øgede omkostninger.

Nu tyder noget dog på, at iPhone 15-serien – bortset fra iPhone 15 Pro Max – kan blive endnu dyrere i 2024.

Se også: Den bedste pris på brugt iPhone 15 finder du her

Apple har betalt regningen indtil videre

De nye dele i iPhone 15-serien er dyrere end dem, der blev anvendt i iPhone 14-serien. Det viser en ny gennemgang foretaget af den japanske forskningsvirksomhed Fomalhaut Techno Solutions, som har taget et kig på komponenterne i iPhone 15-serien.

Indtil videre har Apple selv betalt regningen for de dyrere komponenter. Det kan dog ændre sig i 2024, hvor analytikere forudser, at regningen kommer til at ende hos forbrugeren. Som et eksempel er den billigste iPhone 15 16 procent dyrere at producere end forgængeren. Det er især den nye 3 nanometer Apple A17 Pro Bionic-processor, der er en større udgift for Apple, da prisen på halvlederne er steget.

Læs også: Så meget koster en iPhone 15 Pro Max Apple

Kan gå ud over Apples bundlinje

Hvis Apple vælger at sende regningen videre til forbrugeren, kan det i sidste ende gå ud over Apples bundlinje grundet lavere salg, lyder det fra Minatake Kashio, som er direktør Fomalhaut Techno Solutions. Apple vil formentlig hæve priserne på iPhone 15-serien, bortset fra iPhone 15 Pro Max, næste år.

Med en omsætning på svimlende 81,8 mia. dollar og et overskud på 19,9 mia. dollar i 3. kvartal 2023 er udsigten til færre solgte, men dyrere iPhones, dog næppe noget, der vil gøre voldsomt ondt på Apple.

Se også: Seneste nyt om Android og iOS