iPhone 17 Slim: Den dyreste iPhone nogensinde?

En ekstremt tynd iPhone 17 Slim kan blive den mest luksuriøse iPhone nogensinde - også selvom den er en skrabet udgave af iPhone 17 Pro.

iPhone 17 Slim: Den dyreste iPhone nogensinde?

En supertynd udgave af iPhone 17 kan ende med at blive den dyreste model i Apples serie af iPhone 17-telefoner – også selvom den ikke har alle de funktioner, som Pro-modellerne i serien kan prale af. Flere specifikationer på iPhone 17 Slim er netop lækket.

Se også: Sammenlign priser på alle iPhones

iPhone 17 Slim bliver få millimeter tyk

iPhone 16-serien ser ud til at blive en mindre opgradering i forhold til den nuværende iPhone 15-serie, hvor hurtigere processorer, mere RAM og AI-funktionerne i Apple Intelligence er blandt det hotteste nye. I 2025 siges der derimod at blive tale om en større opgradering af Apples telefoner med iPhone 17-serien.

Blandt nyhederne i iPhone 17-serien forventes at være en iPhone 17 Slim, der kan blive en tyndeste og dyreste iPhone til dato.

Den ultratynde iPhone skal efter sigende have en OLED-skærm på 6,65 tommer, hvilket giver den en større skærm end basismodellen i serien. Alle modeller i serien forventes at have ProMotion-skærme på 120 Hz.

iPhone 17 Slim må nøjes med en A19-processor og ikke den opgraderede A19 Pro-chip, som de to Pro-modeller i serien skal have. Sammen med processoren får den 8 GB RAM. Det rækker til at køre Apples AI-funktioner, men er mindre end de 12 GB RAM, Pro-modellerne siges at få.

Slim-modellen får heller ikke det kamera på 48 megapixel, som de andre iPhone 17-telefoner kan prale af, formentlig på grund af pladsmangel til sensoren.

Sandsynligvis vil den også have et mindre batteri – også på grund af pladsmangel.

iPhone 17 Slim lyder måske som en nedgradering i forhold til de andre modeller i serien, men det store nummer er dens wow-faktor. iPhone 17 Slim vil nemlig være ekstremt tynd – kun få millimeter tyk.

Se også: Test af de nyeste og bedste iPhones

iPhone 17 Slim kan få meget høj pris

Udover at være markant tyndere end alle andre iPhones på markedet, kommer Slim-modellen angiveligt også til at skille sig ud fra de andre modeller, når det kommer til prisen. Prismærket kommer til at lyde på 1.299 dollars, 100 dollars dyrere end den forventede pris for en iPhone 17 Pro Max.

Høj pris og ringere specifikationer og kvalitet – det er svært at se, hvordan en iPhone 17 Slim skal blive et hit. Det er dog kun rygter, så tag alle disse oplysninger med et gran salt. Der er stadig mere end et år til lanceringen af iPhone 17-telefonerne, så det er langt fra sikre bud, når der kommer forudsigelser om modellerne i den serie.

Se også: De bedste priser på brugte iPhones