Det er officielt lanceringsdag for den nye foldbare iPhone Duo.
Hvis du jagter et eksemplar af den op til 30.000 kroner dyre foldbare iPhone hos danske elektronikforhandlere i dag, må du fuldstændig forgæves i så godt som alle fysiske butikker.
Butikshylderne i Danmark er helt tomme
Lanceringsdagen for iPhone Duo er skudt i gang i dag klokken 08:00, men varelageret hos alle danske elektronikforhandlere – med én undtagelse – indeholder ingen eksemplarer af iPhone Duo.
Værst ser det ud hos Power, hvor flere udgaver først forventes på lager i januar 2027.
Elgiganten har ingen iPhone Duo på lager og får de første eksemplarer på lager online 3. november.
Teleselskaber som YouSee og 3 oplyser ikke lagerstatus for butikkerne, og Norlys har helt udeladt telefonen fra deres sortiment.
Kun Bilka forventer et meget begrænset fysisk parti af iPhone Duo med 1 TB i farven nattehimmel og 2 TB i farven stjernehvid i butikkerne fra den 26. oktober.
Heller ikke Humac, som er Apple Premium Partner, har ifølge forhandlerens hjemmeside et eneste eksemplar på lager.
Dog oplyser Humac til Mobilsiden.dk, at de har “et stærkt begrænset parti” til salg i hver af kædens otte butikker.
Læs ogsåiPhone Duo ramt af pinlig designfejl
Danmark placeret bagerst i Apples kø
Den totale mangel på fysiske eksemplarer af iPhone Duo i Danmark er ikke et tilfælde, men en bevidst prioritering fra Apples side.
Den historisk høje efterspørgsel har presset leverandørerne, hvilket har fået techgiganten til at skære de mindre markeder fra.
Apple har eksplicit meldt ud, at fysisk salg på lanceringsdagen forbeholdes udvalgte officielle Apple Stores i lande som Tyskland, England og USA.
Da Danmark ikke har en officiel Apple Store, efterlades de danske forbrugere med en tom følelse og en lang venteliste.
Læs ogsåSpar 2.550 kr. på iPhone Duo hos dette teleselskab