Ny iPhone SE (4. generation) bliver forsinket til 2025

iPhone SE 4 ser ud til først at komme i 2025, da Apple ikke har sit eget modem klar til masseproduktion før det tidspunkt.

Ny iPhone SE (4. generation) bliver forsinket til 2025

Apple-fans har ventet med længsel på, at iPhone SE 4 skulle komme på markedet og tage over efter den populære iPhone SE 3, der egentlig hedder iPhone SE 2022 og kom på markedet for over et år siden.

Rygterne vil, at den kommende model får et nyt design og en full-screen skærm i stil med iPhone XR. Det er dog endnu uvist, om den får Face ID i notchen eller Touch ID i strømknappen.

Se også: Billig iPhone SE 3

Tidligst klar i 2025

De seneste rygter om en kommende iPhone SE-model, der skal være Apples våben til at stjæle kunder fra Samsungs billigere serier, antyder, at den fjerde generation SE kan blive forsinket.

Det betyder ifølge de rygter, at den ikke kommer på markedet i den nærmeste fremtid. Forsinkelsen skal skyldes udviklingen af Apples egne 5G-modemmer.

Barclay-analytikerne Blayne Curtis og Tom O’Malley mener, at Apple ikke har planer om at lancere en SE-model til næste år, og at vi i stedet må vente til 2025 med at få SE 4 på markedet. Tidligst.

Denne billige telefon vil, udover designet, være lig iPhone XR og have forbedringer at byde på indeni samt et opgraderet kamerasystem. Vi ved ikke meget om det nye design, men industrianalytikere har delt sine idéer om, hvad vi får at se.

Se også: Test af iPhone

Apples 5G-modemmer til iPhone SE 4 først klar i 2025

Tidligere har vi hørt, at iPhone SE 4 kan blive den første iPhone med Apples eget 5G-mdem. Stemmer det, får de kommende iPhone 16 altså ikke et sådant Apple-modem.

I stedet vil Apple stadig være afhængige af de leverandører, de har i dag, indtil overgangen til egenudviklede modemmer kan gøres. Hvis Apple ændrer sine planer, kan de i stedet sætte nye modemmer i iPhones, der ikke er SE-modeller.

Den kendte analytiker Ming-Chi Kuo har afsløret, at Apples modemmer til iPhones skal begynde masseproduktionen i 2025. Det betyder, at det enten bliver iPhone SE 4 eller iPhone 17-serien, der bliver de første telefoner med Apples egne 5G-modemmer.

Apple kommer dog fortsat til at samarbejde med Qualcomm om 5G-modemmer til iPhone 15 og iPhone16-serierne.

Se også: Guide til brugte iPhones

Design som iPhone 14 kan gøre SE 4 dyrere

Diskussionerne om designet af den kommende SE 4 fortsætter med andre ord, men Ming-Chi Kuo mener, at den kommer til at være inspireret af iPhone 14. Det er slet ikke tosset, for iPhone 14 er en flot designet telefon.

Han tilføjer, at SE 4 får en skærm på 6,1 tommer med Face ID integreret i notchen i toppen. Med tanke på, at Face ID og OLED-skærme noget, vi ser i Apples iPhone 14-serie, kommer iPhone SE 4 formentlig til at blive dyrere.

Den nuværende model, der designmæssigt minder om iPhone 6 og har Tough ID i Hjemknappen, har en vejledende pris på den mindste model med 64 GB på 3.999 kroner. Det er derfor ikke utænkeligt, at iPhone SE 4 kommer til at koste fra 4.999 kroner.

I dag kan 64 GB versionen købes fra godt 3.200 kroner.

De bedste priser på Apple iPhone SE (3. Generation) 64 GB

Opdateret 03/5 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
3.202,-
3.202,-
Inphone.dk
Mindstepris
3.210,-
3.210,-
Telegiganten
Mindstepris
3.290,-
3.290,-

Apple iPhone SE (3. Generation) 64 GB udbydes af 23 udbydere. Du kan spare op til 2.009,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone SE (3. Generation) 64 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 23 webshops »

Se også: Find god kameratelefon