Med ny funktion skal iPhone 15 matche Android-konkurrenterne

Rygter afslører, at Apple vil forbedre kameraet i topmodellerne i iPhone 15-serien, så de bedre kan matche konkurrenterne i Android-lejren.

Med ny funktion skal iPhone 15 matche Android-konkurrenterne

Rygterne om den snart kommende iPhone 15-serie strømmer ind. Senest er det kommet frem, at Apple vil forbedre kameraet, så Pro-modellerne bedre kan matche topmodeller fra Android-konkurrenter.

Se også: Test af nyeste mobiltelefoner

iPhone 15 får op til 6x optisk zoom

Hvis der er noget der er vigtigt for smartphoneproducenterne, er have det bedste mobilkamera. Android-producenterne har længe haft fokus på at udvikle mobilkameraer med mere zoom. Det startede med Huawei, der i 2019 introducerede P30 Pro med en periskoplinse, der gav en optisk zoom på hele 5x. Senest er det Samsungs nyeste topmodel, Galaxy S23 Ultra, der også med en periskoplinse giver op til hele 10x optisk zoom og hybridzoom op til 100x.

Mens Android-producenterne i flere år udviklede løs på mobilkameraer med mere tabsfri zoom, lancerede Apple iPhone 14 Pro-modellerne sidse år med kun 3x optisk zoom. Men nu går den altså ikke længere, for Apple vil bedre kunne matche konkurrenterne.

Nye rygter fortæller, at Apple endelig vil udstyre deres iPhones med en periskoplinse, hvilket vil give dem optisk zoom mellem 5-6x – altså dobbelt så meget optisk zoom som tidligere.

Med en periskoplinse bøjes det lys, der absorberes af billedsensoren, hvilket giver mulighed for en større afstand mellem kameraelementerne i det eller kompakte design i smartphones. Denne teknologi giver mulighed for øget optisk zoom og er altså langtfra ny.

Det nye kamera med mere zoom forventes dog kun, at blive tilgængelig på den dyreste iPhone-model, iPhone 15 Pro Max.

Læs også: En billig iPhone er en brugt iPhone

Andre rygter om iPhone 15

Udover hurtigere ydeevne og et forbedret kamera, hvad byder iPhone 15 så på af forbedringer? Det ved vi ikke med sikkerhed endnu, men angiveligt skulle de almindelige iPhone 15 og 15 Plus vil få en matteret bagside, ligesom Pro-versionerne i den nuværende generation, og tilbydes i nye farver.

Det forlyder, at Pro-modellerne vil få en titaniumramme med buede glaskanter og en ekstra Action-knap på siden.

Apple forventes at iPhone 15-serien i starten af september.

Se også: Find laveste priser på iPhones