Motorola Moto E (2015): Første kig
Det er en svær kunst at designe et billig mobil uden at det går ud over oplevelsen. Det er dog en balanceakt som Motorola tidligere har bevist, at de mestrer med budgethits som Moto E og Moto G.
Som oftest ser man de pengepungstømmende flagskibe råde over det meste tilbehør, som flipcovers eller trådløs opladning, hvor de prisrolige småbrødre må se sig tilfreds med sin medfødte identitet.
Læs også: Motorola Moto E (2015) – styrke og 4G til skarp pris
Motorola ønsker at bringe et valg til forbrugerne.
Deres nye prisstjerne, Motorola Moto E, vil lommetyvsrøve dig for ydmyge 1100,- kroner cirka, og alligevel tilbyde dig mulighed for personlig tilpasning. Som ny idé er det ikke et aftageligt bagcover der kan fornyes.
Motorola lader nemlig den omkringliggende ramme være udskiftelig i en lang række farvemuligheder, så din gennemhvide telefon kan få et pust af pink hvis ønsket. En yderst velkommen mulighed, nu Danmark desværre må se sig forbigået af Moto Maker.
Specifikationer Motorola Moto E 2015
Mål: 130 x 67,8 x 12,3 mm, 145 gram
Skærm: 4,5” qHD display med Gorilla Glass 3, 245 PPI
Ydelse: Snapdragon 410, 64-bit 1,2 GHz quad-core, 1GB RAM
Kamera: 5 megapixels, HD video, VGA-frontkamera
Lager: 8GB + micro-SD op til 32GB
Batteri: 2390 mAh, heldagsbatteri
Software: Android 5.0.2 Lollipop
Øvrigt: Vandfast, bagcover i 6 forskellig farver samt 5 grip-covers, garanteret software-opdatering.
Budget, ikke bras
Som i Motorolas øvrige mobiler er det en letvægtsvariant af Googles Android styresystem man finder, hvilket hjælper på ydelsen og sikrer hurtige softwareopdateringer.
Se også: Motorola Moto X (2014) – hil den nye Nexus 6 [TEST]
Batteriet får også en overhaling fra forrige generation, og vokser fra 1980 til 2390 mAh, hvilket skal sikre 24 timers drift ifølge Motorola selv. På kamerafronten hører Moto E stadigt til budgetklassen, men det 5 megapixels store kamera får nu autofokus.
Motorola Moto E er en spændende budgetkriger, og vi har på Mobilsiden.dk taget et kig på den lille ny – se med herunder.