Nothing på vej med billig Phone (2a)
Nothing er en af de nyere smartphoneproducenter på markedet, der indtil videre har lanceret to smartphone-modeller og et par trådløse earbuds. Nu er de snart klar med en ny smartphone, der kunne være deres mest interessante til dato.
Se også: Test af de nyeste smartphones i Danmark
Nothing Phone (2a) kan få meget skarp pris
Nothing løftede sløret for deres første smarthone i sommeren 2022, som skilte sig ud med en friskt design, LED-lys på bagsiden og fine specifikationer til prisen.
Sidste år kom efterfølgeren, Nothing Phone (2), der var en gevaldigt forbedring. Det begyndte at se lovende ud for Nothing, men konkurrencen på markedet er meget hård og styret af gigantiske techvirksomheder.
Nothing kan dog noget, som ingen andre smartphoneproducenterne kan. På trods af deres størrelse har de nemlig modet til at kaste sig ud med de store og ikke mindst lave et anderledes og iøjnefaldende design.
Manden bag har dog stor erfaring med at starte som en lille producent – det er nemlig Carl Pei, der er tidligere medstifter af OnePlus.
Vi ved ikke meget om den nye Nothing Phone (2a) endnu, men den forventes at blive en billigere smartphone, der samtidig byder på gode specifikationer. Måske et alternativ til Samsungs Galaxy A54.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på mobiltelefoner
Rygter om Nothing Phone (2a)
Nothing har ikke afsløret meget om Phone (2a) endnu. De har dog fortalt, at Phone (2a) er en “klar opgradering i forhold til Phone (1) på hver eneste front”.
Der er nogle rygter om Phone (2a), som får den til at se lovende ud.
Baseret på de seneste rygter vil Phone (2a) have en 6,7-tommer AMOLED-skærm med FHD+-opløsning og en opdateringshastighed på 120 Hz, Dimensity 7200-chipset parret med 8 til 12 GB RAM og 128 til 256 GB lagerplads.
Phone 2a forventes at have et par 50 megapixel-kameraer på bagsiden og rygtes at blive lanceret til en pris på omkring 3.000 kroner.
Til den pris vil den være et alternativ til Samsung Galaxy A54, OnePlus Nord 3 og iPhone SE (3. gen).