Nothing Phone (2): Rygter, specifikationer og lanceringsdato

Nothing Phone (2) lanceres senere i år og forventningerne er store. Her er hvad vi ved om designet og specifikationer samt lanceringstidspunkt.

Nothing Phone (2): Rygter, specifikationer og lanceringsdato

Det er ikke sikkert at du kender til smartphoneproducenten Nothing endnu. Der er dog ingen tvivl om, at de meget gerne vil have, at du kender til deres kommende produkt: Nothing Phone (2). Men er Nothing Phone (2) overhovedet en interessant mobiltelefon? Her tager vi et kig på de ting ved og rygterne om den kommende Nothing-mobil.

Se også: Test af de nyeste mobiltelefoner

En value for money-mobil

Som du nok kan gætte er dette ikke Nothings første forsøg på at lave en mobiltelefon. De lavede først Phone (1), som faktisk ikke var en særlig stor succes. Men måske går det anderledes for Phone (2)?

I hvert har manden bag erfaringer med at gøre et nyt smartphonebrand kendt. Det er nemlig Carl Pei, der startede OnePlus. Han forlod OnePlus for at starte Nothing.

Nothing Phone (2) er en vaskeægte value for money-mobil – altså en af dem, hvor man får rigtig meget for pengene.

Se også: Bedste kameramobil

Designet på Nothing Phone (2)

Designet er ikke officielt endnu, men producenten har vist en teaser for dem. Den ligner mere eller mindre dens forgænger med det meget specielle gennemsigtige design. Den minder umiddelbart meget om en iPhone XS, lige bortset fra bagsiden.

Her er konceptbilleder af dem, som man regner med den vil se ud:

Konceptbillede af Nothing Phone (2)

Specifikationer på Nothing Phone (2)

Vi kan godt forvente, at Phone (2) får flotte specifikationer til prisen (selvom vi ikke kender prisen endnu). Den får i hvert fald et Snapdragon 8+ Gen 1-chipset, 8 GB eller 12 GB LPDDR5 RAM og 128 GB eller 256 GB UFS 3.1-lagerplads.

Skærmen forventes at være en 6,5-tommers AMOLED-skærm med 120 Hz opdateringshastighed.

Batteriet skulle blive på 4.700 mAh batteri med hurtigopladning og trådløs opladning.

Den lanceres med Android 13.

Nothing Phone (2): Pris og lanceringstidspunkt

Vi har ikke den præcise lanceringsdato endnu, men producenten siger, at det bliver i juli. Det var også på det tidspunkt forgængeren blev lanceret.

Nothing Phone (1) kostede fra 3.999 kroner, men det var også med en billigere Snapdragon 7-serie. Vi forventer derfor, at Nothing Phone 2 bliver lidt dyrere. Et skud fra hoften er 4.999 kroner.

Se også: Laveste priser på mobiltelefoner