Nu bliver Huawei P40 Pro og P40 Lite endelig billigere
Huaweis nyeste serie af mobiltelefoner, den flotte P40-serie, har efterhånden hele tre måneder på bagen. Modsat de fleste andre Android-telefoner, så har de fastholdt en pris meget tæt på lancerings-prisen. Men nu kan få topmodellen Huawei P40 Pro 1.000 kroner billigere , og spare lidt mindre på P40 Lite, efter Call Me har taget dem i deres sortiment.
Læs også: Test af Huawei P40 Pro
Spar 1.000 kroner på Huawei P40 Pro
Topmodellen Huawei P40 Pro blev lanceret den 26. marts til vejledende 7.999 kroner, og siden da er prisen faktisk kun faldet omkring 300 kroner. Til de penge får man, ifølge kamera-eksperterne hos Dxomark, verdens bedste mobilkamera, den lynhurtige Kirin 990-processor, 5G, en utroligt god 90 Hz-skærm og masser af lagerplads. Lige udover manglen på Googles appbutik, så er Huawei P40 Pro en af markedets fedeste mobiltelefoner. Manglen på apps er netop også noget Call Me gør opmærksom på:
“Huawei arbejder hele tiden på at udvide AppGallery med flere apps, muligvis vil du endnu ikke kunne hente alle dine nuværende apps til din nye Huawei P40 Pro eller P40 Lite. Det gælder fx NemID app.”, står der på Call Me’s hjemmeside.
Her beskriver de hvilke muligheder der findes, hvis man skal bruge flere apps:
“Langt de fleste apps kan dog overføres fra din gamle mobil til din nye P40 Pro eller P40 Lite via Phone Clone app. Vi anbefaler, at du først overfører alle de apps, som du ønsker at flytte fra din gamle mobil via Phone Clone – og herefter downloader ekstra apps via AppGallery. Hvis du ønsker en app, som endnu ikke er tilgængelig i AppGallery, kan du muligvis hente den via appen Petal Search, som tilbyder apps fra 3. parts udbydere.”
Med de to nye mobiler i deres sortiment, har Call Me sænket priserne med op til 1.000 kroner. Topmodellen P40 Pro tager de nemlig kun 6.600 kroner for, inklusiv en måneds abonnement, og P40 Lite skal man slippe knap 1.600 kroner for. Huawei P40 Lite bliver et par hundrede kroner billigere.
Læs også: Nyheder om mobiltelefoner