Ny farve til Galaxy S8: bourgognerød
Fra og med i dag kan S8-entusiaster få fingre i en ny interessant farvevariant af Galaxy S8 topmobilen. Samsungs flagskib får nu en bourgognerød farve kaldet ’Burgundy Red’ til den allerede eksisterende palette af S8’ere i ’Midnight Black’, ’Orchid Gray’, ’Coral Blue’, ’Arctic Silver’, ‘Rose Pink’ og ’Maple Gold’.
Se også: Nu kan du købe Samsung Galaxy S8 og S8+ i pink i Danmark
Mobilen får debut i hjemlandet Sydkorea, men vil få bredere udbredelse hos udvalgte markeder. Samsung oplyser ikke, hvorvidt S8 i den særlige røde farve vil få dansk debut.
Ud over sin bourgognerøde farve, vil S8 ’Burgundy Red’ være identisk med eksisterende S8-telefoner. Du får derfor igen det kantløse, vandtætte design med det aflange Infinity-display på 5,8”.
Dertil finder du den kraftige Exynos 8895-processor ombord sammen med 4 GB RAM og 64 GB lagerplads. Også det samme stærke 12 megapixel bagkamera er at finde på telefonens bagside..