Officielt: Tre budgettelefoner fra Motorola
Motorola har udvidet deres sortiment med tre nye lavbudget-mobiltelefoner. Det drejer sig om modellerne ZN200, W388 og W396.
ZN200 er den bedst udstyrede af de tre, og kommer med quadband-GSM, 1,9″ farveskærm med 176×208 pixels, to-megapixels digitalkamera og Bluetooth med mulighed for lyd i stereo. ZN200 er desuden en slider-telefon.
W388 og W396 har begge en 1,8″ farveskærm med 128×160 pixels, digitalkamera med 0,3 megapixels, specielle farve-indikatorer, ni timers taletid og dualband-GSM. W388 har et candybar-design, mens W396 er en klaptelefon.
Begge telefoner vil komme i udgaver til USA og Europa. Det er uvidst om de tre billig-telefoner vil nå Danmark.