OnePlus Nord2 – ny budgetvenlig telefon kan overraske

Den populære prisvenlige mobil OnePlus Nord får snart en afløser. Nu dukker de første detaljer op om OnePlus Nord2 - og den kan overraske.

OnePlus Nord2 – ny budgetvenlig telefon kan overraske

Sidste år gik OnePlus fra udlukkende af lave high-end telefoner til også at tilbyde budgetvenlige telefoner. Den første billigere telefon fra producenten var OnePlus Nord, som blev vel modtaget hos anmeldere verden rundt. Nu er OnePlus på vej med en afløser til den, som er blevet døbt OnePlus Nord2. Og her ser vi muligvis en ændring, som er meget overraskende.

Læs også: Test af OnePlus Nord – der er sparet de rigtige steder

Selvom OnePlus Nord ikke var en decideret budgettelefon, så tilbød den en god kombination af ydelse, kamera, batteri og software til en ret overkommelig pris. Herefter udvidede OnePlus senere serien med endnu billigere telefoner, Nord N10 5G og Nord N100. Pludselig havde OnePlus telefoner som startede ved blot 999 kroner og helt op til 7.999 kroner.

Det er ikke meget vi ved om afløseren endnu, men nu er navnet blevet bekræftet af OnePlus selv. I en promotion med Google Stadia spilstreaming oplyser OnePlus på deres hjemmeside, hvilke telefoner indgår i dette tilbud. Og heriblandt finder vi OnePlus Nord2.

Se også: Sammenlign pris og kvalitet på OnePlus

OnePlus Nord2 med overraskende indmad

Som sagt er der ikke mange detaljer ude om Nord2 endnu, men lidt er der alligevel. Den forventes at blive lanceret i august/september, så den kan nå at være en del af denne bundle med Google Stadia. Den første Nord blev desuden lanceret i august, hvorfor dette lyder troværdigt.

Hvad der er mest overraskende ved Nord2 er valget af chipset. Lige siden den første OnePlus telefon, OnePlus One, har producenten anvendt Qualcomm Snapdragon chipset i deres telefoner. Men det ser altså ud til at blive anderledes fremover, da der går rygter om, at Nord2 vil bruge et MediaTek Dimensity 1200. Om det bliver en realitet får vi forhåbentlig snart svar på. Vi forventer flere rygter i den kommende tid.

Læs også: Nu er OnePlus 9 på sit billigste – se de bedste tilbud

Seneste tilføjelse til sagen

Selvfølgelig fulgte vi op. Daniel Søgaard Hald har bragt sagen videre. 2/12/2020 kom der flere nuancer om emnet med sagen OnePlus Nord er en stor succes i Danmark – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Se også de seneste nyheder om temaet her.