Sådan kan iPhone 7 se ud uden 3.5 mm jackstik
På trods af at intet endnu er officielt, har det vagt stor opsigt, at Apple med al sandsynlighed vælger at skrotte det velkendte 3.5 mm minijackstik i den næste iPhone 7.
Det betyder, at du ikke længere kan tilslutte alle de traditionelle hovedtelefoner på normal vis, men formentligt får brug for en særlig adapter lavet af Apple eller producenter af tilbehør.
Det er svært at forestille sig en smartphone uden det klassiske jackstik, som altid har fulgt med i enhver smartphone – med få undtagelser. Designeren Arthur Reis har dog gjort forsøget og har således lavet en lang række af renderinger, hvor han giver sit bud på, hvordan en jackstik-fri iPhone 7 kan ende med at tage sig ud.
Det klassiske iPhone-design er i hans billeder er i grove træk vedholdt, hvilket ikke kommer som den store overraskelse. Mere interessant er bunden, der fremstår meget mere elegant og fuldstændig symmetrisk, når jackstikket er væk og i stedet erstattet af yderligere huller i metalrammen, så lyden fra højttalerne bedre kan slippe ud.
Det ser unægteligt godt ud, men mere tvivlsomt er det, hvor praktisk det så er og hvordan forbrugerne vil tage imod en så drastisk ændring. Apples motiv for at skrotte jackstikket skulle være at kunne få en endnu tyndere iPhone, og som demonstreret i denne video giver afskaffelsen af jackstikket også relativt meget ekstra plads.
Læs også: Rygte: iPhone 7 bliver hyperminimalistisk
Så åbner der sig selvfølgelig også en stor mulighed for, at Apple kan få en stor forretning op at køre med tilbehør, der er unikt lavet til iPhone 7 – f.eks. ved kun at virke via Lightning-kablet, hvis det er den løsning, Apple går med.
Rygter peger allerede på, at Apple skulle arbejde på et sæt trådløse in ear-øretelefoner i stil med Motorola Hint, som skulle være fri for ledninger og gemme på et lille genopladeligt batteri.
Sidste nye om temaet
Næste fortælling om sagen finder du her. mobilsiden fulgte op på historien. d. 15/2/2016 fulgte vi artiklen op med en artikel der belyste emnet Rygte: iPhone 5se og iPad Air 3 kan købes fra 18. marts – Klik her for den påfølgende artikel.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..