Samsung Galaxy Note 20 præsenteres den 5. august

Den 5. august bliver dagen hvor Samsung Galaxy Note 20-serien bliver vist frem for første gang. Samsung har dog meget mere i ærmet end blot Note-telefoner.

Samsung Galaxy Note 20 præsenteres den 5. august

Det er nok en af årets mest ventede mobiltelefoner, som i starten af august bliver vist frem for offentligheden. Samsung Galaxy Note-serien er den sydkoreanske elektronikgigants bud på årets vildeste topmodel, som i flere år har imponeret både os og fans verden rundt. Den 5. august bliver dagen for næste Unpacked-event, hvor Samsung Galaxy Note 20 og Galaxy Note 20 Ultra bliver en realitet. Alt tyder dog på, at Samsung har meget mere i ærmet end blot disse to telefoner.

For udover de nye Galaxy Note 20-telefoner, som vi allerede har set billeder diverse informationer om, så skulle Samsung også lancere premium tabletten Galaxy Tab S7, den foldbare telefon Galaxy Z Fold 2, Galaxy Z Flip 5G og måske også Galaxy Watch 3-smartwatch.

Se også: Priser på Samsung Galaxy Note

Se præsentationen af Galaxy Note 20

Normalt afholdes Samsungs Galaxy Note-præsentationer med publikum, men på grund af COVID-19 er det udelukkende som stream. Har du lyst til at følge med i præsentationen, så skal du sætte kryds i kalenderen den 5. august klokken 16:00 dansk tid. Til den tid kan du klikke dig ind på Mobilsiden.dk, hvor vi står klar med et link til Samsungs livestream.

Her er den officielle præsentation fra Samsung:

Ikke den mest afslørende præsentation, men der er alligevel lidt, som kan bekræfte detaljer om Note 20.

Læs også: Samsung Galaxy Note 20 Ultra får rekordhøj pris

Galaxy Note 20 kommer i en ny farve

I videoen ser vi nemlig igen den tidligere lækkede kobberfarve, som Galaxy Note 20 angiveligt skulle komme i. Mon vi så ikke kan konkludere, at den farve hermed er bekræftet.

Derudover påstår rygterne at Samsung Galaxy Note 20-serien i år bestå af Galaxy Note 20 Ultra med en 6,9” skærm og en mindre Galaxy Note 20 med en skærm på 6,4”. Note 20-serien får angiveligt en opdateringshastighed på 120 Hz, og her i Europa vil de være udstyret med Samsungs eget Exynos 992-chipset, i USA med Snapdragon 865.

Hvor den ’lille’ Note20 må ’nøjes’ med 8 GB RAM, vil der efter sigende være hele 12 GB i den store Galaxy Note 20 Ultra. Lagerpladsen vil variere mellem 128, 256 og 512 GB alt efter variant.

Den store Ultra-variant skulle også få samme 108 megapixel hovedkamera som Galaxy S20 Ultra (deraf navnet Ultra), og så kan du også se frem til et større batteri og naturligvis 5G-understøttelse.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S20 Ultra

Historien forstsætter

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. Daniel Søgaard Hald kørte videre med bolden. 7/7/2020 publicerede vi en artikel der belyste emnet Samsung Galaxy Note 20 Ultra får rekordhøj pris – Læs den her. Se de seneste nyhede om temaet her.