Samsung Galaxy S20 Ultra får opdatering med kameraforbedringer

Den store og ultra-dyre Samsung Galaxy S20 Ultra er endnu ikke i butikkerne, men modtager nu første softwareopdatering.

Samsung Galaxy S20 Ultra får opdatering med kameraforbedringer

Skal du have en Samsung Galaxy S20?” spurgte vi for nyligt i en læserafstemning, og det var der faktisk overraskende mange der skulle. Dog er der mange der venter på techmediernes anmeldelser af den hundedyre mobiltelefon, som vi selvfølgelig er godt i gang med. Samsung Galaxy S20 Ultra er klar til salg i landets butikker om et par uger, men får allerede nu dens første softwareopdatering.

Se også: De billigste priser på Samsung Galaxy S20 Ultra

En sikkerhedsopdatering fra fremtiden

Den nye opdatering til Samsungs nyeste, vildeste og største topmodel byder på en række forbedringer, primært til kameraet. Og netop kameraet er der stort fokus på i flagskibet. Køber man den ikke for den gigantiske 6,9 tommer skærm med 120 Hz-opdateringshastighed, så gør man det for kameraet med en hovedsensor på 108 megapixel samt tre andre kameralinser.

Præcis hvilke kameraforbedringer opdateringen indeholder ved vi desværre ikke endnu, ud over en forbedret automatisk blitz. Det er dog tydeligt, at Samsung har for mål at få mest muligt ud af det nye kamera.

Den første opdatering, på 418 MB, til Samsung Galaxy S20 Ultra kommer også med en sikkerhedsopdatering, som går forud for sin tid. Den kommer nemlig med Googles marts-sikkerhedsopdatering.

Læs også: Samsung Galaxy S20 godt på vej mod titlen som bedste kameramobil

Tjek efter softwareopdateringen i din nye Galaxy S20 Ultra

Det siger måske sig selv, men til dig der har forudbestilt eller planlægger at købe en Galaxy S20 Ultra, så husk at søge efter denne softwareopdatering. Så får du mest muligt ud af din nye enhed. Samsung Galaxy S20 Ultra er klar i butikkerne fra den 13. marts med en vejledende pris på 10.499 kroner.

Vi er godt i gang med vores test af Samsung Galaxy S20 Ultra, men en krabat som denne kræver en ordentlig gennemgang. I mellemtiden kan du læse vores første indtryk af S20 Ultra.

Læs også: Samsung Galaxy S20: Er de pengene værd?

Opdatering:

Meget er sket siden vi kørte artiklen. Daniel Søgaard Hald fandt det relevant at følge op på temaet. 17/2/2020 publicerede redaktionen nyheden; Samsung Galaxy S20 godt på vej mod titlen som “bedste kameramobil”Klik her for den påfølgende artikel.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.