Samsung Galaxy S20: Er de pengene værd?

Er de nye Samsung Galaxy S20 værd at investere tusinder af kroner i? Her sammenligner vi med markedet mest populære mobiler og vurderer om en opgradering er dét værd.

Samsung Galaxy S20: Er de pengene værd?

Tre nye Samsung-mobiler har endelig set dagens lys: Samsung Galaxy S20, Galaxy S20+ og Samsung Galaxy S20 Ultra. Sammen med forbedret og hurtigere indmad, så kommer de også med et højere prisskilt hos landets teleselskaber og elektronikbutikker. Det store spørgsmål er om de er pengene værd?

Læs også: Samsung Galaxy S20 er lanceret – De første indtryk

Priserne på Galaxy S-serien er steget

I samme stil som sidste år lancerede Samsung i år tre Galaxy S20-modeller, som i år koster 1.000 kroner mere at anskaffe, hvis man tager udgangspunkt i den billigste model. Dog skal man nok helst ikke sammenligne Galaxy S20 med Galaxy S10e, hvis man kigger på skærmstørrelse og resten af hardwaren. Tager vi stedet udgangspunkt i Galaxy S20 mod Galaxy S10, så ser situationen lidt bedre ud med kun 600 kroner i forskel.

Springer vi til de dyrere Samsung Galaxy S10+ mod den nye S20+, så er forskellen nede i 500 kroner. Dertil kommer der Samsung Galaxy S20 Ultra, der bærer rundt på prisskiltet 10.499 kroner for 128 GB.

Det betyder at det både er blevet dyrere at anskaffe en ny Galaxy S-model, og at samtlige modeller er blevet dyrere.

Læs også: Samsung Galaxy S20: Pris og tilgængelighed

Hvad får man for de ekstra penge?

Som altid kommer nye mobiltelefoner med forbedringer, typisk ydelse, batteri og skærm. Og netop disse forbedringer har S20-serien, men der er også mere. Skal man tro Samsung, så har kameraet fået en gevaldig opgradering, og der er store forbedringer til skærmen. Den allerede fremragende Samsung-skærm har denne gang en opdateringshastighed på 120 Hz – en kærkommen nyhed.

Som allerede nævnt, så har de også fået hurtigere chipset og større batterier. Et spørgsmålet er stadig, hvor stor en forbedring man her vil opleve, for 120 Hz-skærmen vil helt sikkert suge på batteriet, og samtidig få mobilen til at føles hurtigere og mere responsiv. Med tiden vil 5G-forbindelserne også kunne bidrage til en større strømforbrug.

Det er ganske skuffende, at de nye modeller ikke kommer med en oplader, der kan udnytte de 45W, som Galaxy S20 understøtter. I stedet kommer den med en langsommere 25W-oplader magen til den der fulgte med til Galaxy Note 10.

Kigger man på helheden, så byder Samsung Galaxy S20-modellerne dog på ganske fornuftige forbedringer, hele vejen rundt på mobilerne, men kommer også med en lidt højere pris.

Herunder sammenligner vi specifikationerne på topmodellen, Samsung Galaxy S20, med de mest populære konkurrenter på markedet.

Læs også: Web-TV: Ugen Der Gik om Samsung Galaxy S20 og 5G

Samsung Galaxy S20 Ultra mod OnePlus 7T Pro og iPhone 11 Pro Max

Samsung Galaxy S20 Ultra OnePlus 7T Pro iPhone 11 Pro Max
Mål og vægt 166,9 x 76 x 8,8 mm
222 gram
162,6 x 75,9 x 8,8 mm
206 gram
158 x 77,8 x 8,1 mm
226 gram
Skærm 6,9″ AMOLED 120 Hz 6,67″ AMOLED 90 Hz 6,5 OLED 60 Hz
Processor Exynos 990 Snapdragon 855+ Apple A13 Bionic
RAM 12 GB 8-12 GB 4 GB
Lagerplads 128 GB 256 GB 64-512 GB
Batteri 5000 mAh 4085 mAh 3969 mAh
Kamera Primær: 108 MP f1,8
Ultra vidvinkel: 12MP f2,2
Telefoto: 48MP f3,6, 4x optisk
Primær: 48MP f1,6
Ultra vidvinkel: 16MP f2,2
Telefoto: 8MP f2,4, 3x optisk
Primær: 12MP f1,8
Ultra vidvinkel: 12MP f2,4
Telefoto: 12MP f2,0, 2x optisk
Software Android 10, One UI Android 10, OxygenOS iOS 13
Pris fra 10.499 kroner 5.699 kroner 9.799 kroner

Forskellen på Samsung Galaxy S20, S20+ og S20 Ultra

De tre nye topmodeller fra Samsung er overraskende tæt på hinanden, men der er alligevel forskelle. Først og fremmest har de forskellige størrelser; 6,2 tommer, 6,7 tommer og 6,9 tommer skærme. Jo større skærm, desto større batteri. Men derudover er det samme byggekvalitet, kvalitet, skærmtype, samme UFS 3.0 lagerplads, opladning og til dels kamera.

Flagskibet S20 Ultra trækker fra de andre på kameraet og kommer med Samsungs nyeste 108 megapixel sensor. S20 og S20+ har samme kamerasensorer, men S20+ har fået tilføjet en ToF-sensor, som kan give bedre billeder, hvor baggrundssløring er anvendt.

Så medmindre du bare vil have det nyeste og vildeste med Galaxy S20 Ultra, så vælg en af de to andre på din foretrukne størrelse.

Se også: Prissammenligninger på Samsung-mobiler

Er det pengene værd at købe Galaxy S20?

Det er et virkelig godt spørgsmål, for med en minimumspris på 7.000 kroner, så er de ikke lige frem billige. Dog kommer de også med forbedringer hele vejen rundt. Designmæssigt er der ikke sket det store og man vil nok hellere ikke opleve den store forskel på batteriet. Den største forskel, tænker jeg, finder man i skærmen, hvor de 120 Hz vil kunne mærkes. Det vil betyde en mere flydende, behagelig, hurtigere og lækker oplevelse, når man navigerer rundt i telefonens software. Men kan man så ikke lige så vel vælge et billigere alternativ, OnePlus 7T Pro? Både og. Den er billigere, men her vil man gå på kompromis med kameraet og samtidig få en ringere skærm. Så man får også noget for de ekstra kroner i S20.

Render du rundt med en nyere mobil, såsom Galaxy S10, OnePlus 7, Huawei P30 Pro, så vil der kunne mærkes en forbedring med en S20, men forskellen vil ikke være stor, og slet ikke mellem 7.000 og 10,500 kroner værd. Har du stedet en ældre mobil, 2018 eller ældre, så kunne dette være tidspunktet at opgradere på.

Hvad tænker i? Frister Samsung Galaxy S20? Og i så fald, hvilken?

Se også: Test og anmeldelser af Samsung-mobiler