Det er ikke kun ved lancering af ny iPhone, at rygtemøllen kører for fulde gardiner. Også hos konkurrenterne vil spekulationerne ingen ende tage.
Det har i den grad også været tilfældet ved Samsungs kommende Galaxy S5, der efter rygterne lover godt nyt for de Samsung-interesserede læsere.
Nu påstår det Samsung-relaterede nyhedssite Sammobile nemlig, at de har fået bekræftet specifikationerne på den ventede Samsung-mobil. Det fremgår på deres hjemmeside.
Bekræfter tidligere rygter
Ifølge deres kilde, så kommer der altså både en version i metal og en i plastik. Det forlyder desuden, at metalversionen vil koste ca. 150 Euro mere end plastikversionen på 650 Euro.
Samsung Galaxy S5 bliver udrustet med en 5.25” QHD skærm med Super AMOLED-teknologi og en imponerende opløsning på 2560 x 1440 pixels og 559 PPI. Det betyder altså også, at opløsningen er lig den vi finder på Samsungs nyligt-lancerede Pro-tablets.
På bagsiden vil brugeren kunne få glæde af et 16 megapixel kamera, men om det indeholder optisk billedstabilisering(OIS), er stadig uvist.
Mobilen vil være udrustet med nyeste Android-version, 4.4 KitKat, og enten være drevet af en Exynos 6 processor eller Snapdragon 805, alt efter om det er LTE-versionen eller ej. Samsung Galaxy S5 tyder altså på at skulle være først på markedet med Snapdragon 805, der har markant højere ydelse end forgængeren, vi blandt andet finder i Galaxy Note 3.
Så vild er Qualcomm Snapdragon 805
Vi skal desuden ikke forvente, at tech-giganten er klar med lanceringen af mobilen til MWC i Barcelona. Ikke fordi mobilen ikke er klar, men fordi de i stedet afholder et særligt event lige efter, så den berygtede mobil kan få den fortjente opmærksomhed.
Kilde: Sammobile