Samsung sender sikkerhedsopdatering ud til Galaxy S6 og S6 Edge
Tilbage i april fyldte Samsung Galaxy S6 og S6 Edge 3 år. I kølvandet på det, valgte Samsung at fjerne de to modeller fra listen over de telefoner der stadigvæk modtager opdateringer.
Men i modsætning til hvad man skulle tro, er Samsung nu begyndt at sende sikkerhedsopdateringer ud til de ældre modeller. Og netop på grund af den, i mobilverdenen, høje alder, er der ikke tale om nye funktioner, udelukkende bedre sikkerhed. Det er heller ikke klart, hvorvidt Samsung planlægger flere opdateringer, eller om dette er den endelige softwareversion.
Læs også: Undersøgelse: Samsung-smartphones har oftest fejl

Hvis man stadig bruger en Galaxy S6 eller S6 Edge, så kan opdateringen findes manuelt via softwareopdatering fra telefonens indstillinger. Lige nu er er opdateringen lanceret i Holland, Polen og Bulgarien, og bliver gradvist lanceret i resten af Europa. Så hvis du ikke kan finde opdateringen i dag, frygt ej, den skal nok komme.