Samsung snart klar ny supersællert: Galaxy A55

Samsung vil snart lancere en ny udgave af en af verdens bedst sælgende smartphones i 2023. Læs seneste rygter om Samsung Galaxy A54.

Samsung snart klar ny supersællert: Galaxy A55

Samsung er på vej med en ny topmodel i Galaxy A-serien, der er store forventninger til. Vi tager et kig på design, rygter, pris og lancering af Samsung Galaxy A55.

Se også: Tilbud og laveste priser på Samsung Galaxy-telefoner

Galaxy A-serien er Samsungs mest solgte

Samsung gav Galaxy A-serien en stor overhaling tilbage i 2019, hvor de introducerede Galaxy A50. Det skulle vise sig at være et klogt træk, for i dag er A-serien deres mest solgte.

Den seneste model, Galaxy A54, blev solgt i intet mindre end 20 millioner eksemplarer i 2023 og blev samlet set den ottende mest solgte smartphone i 2023. Den blev kun overgået af den billige Galaxy A14 samt Apples langt dyrere iPhones.

Hvorfor blev Galaxy A50, A51, A52, A53 og A54 så populære? Kort fortalt kombinerer de høj kvalitet og lav pris på en god måde. Her får man en mobiltelefon med god hardware og holdbarhed, som koster flere tusinde kroner mindre end topmodellerne. Og det koncept er forbrugerne er vilde med.

Inden længe forventes Samsung at løfte sløret for nye modeller i Galaxy A-serien, heriblandt en Galaxy A55. Der er slet ingen tvivl om, at dette er en af Samsungs vigtigste smartphones i 2024.

Se også: Test og bedømmelser af Samsung Galaxy-telefoner

Specifikationer på Samsung Galaxy A55

Hvad kan vi forvente os af Samsung Galaxy A55? Designet sker der ikke så meget med, men Galaxy A55 forventes at have opgraderet kamera og hurtigere ydeevne.

Noget af det bedste ved Galaxy A50-modellerne er kamerakvaliteten. Det er typisk kvaliteten af kameraet, der tager et stort dyk i de billigere mobiltelefoner. Men det er noget Samsung har gjort ekstremt godt med disse telefoner, der tager flotte fotos og har hovedkamera med optisk stabilisering.

Dette forventes Samsung at gøre endnu bedre i den nyeste model, Galaxy A55, der får tre kameraer på bagsiden.

Ydeevnen kommer fra en ny Exynos 1480, der er hurtigere end sidste års chipset i Galaxy A54.

Derudover får den ny og større skærm på 6,5 tommer med 120 Hz, op til 8 GB RAM og 256 GB lagerplads.

Den vil have samme 5.000 mAh batteri og 25 Watt hurtigopladning.

Derudover vil den være beskyttet mod vand og støv (IP67-certificering).

Se også: Test af de nyeste smartphones i Danmark

Pris på Samsung Galaxy A55

Samsung Galaxy A55 forventes at blive billigere end sidste års Galaxy A54, påstår rygterne. Vi gætter på en dansk pris fra 3.499 kroner. Dog kan man forvente, at prisen på Galaxy A55 hurtigt falder. Allerede en måned efter lanceringen var forgængeren faldet til en pris under 3.000 kroner.

Samsung Galaxy A55 forventes lanceret til marts.

De bedste priser på Samsung Galaxy A54 5G 128 GB

Opdateret 04/5 2024

Udbyder
Pris
Dagens bedste tilbud
NordicElectronics
Mindstepris
2.513,-
2.513,-
Inphone.dk
Mindstepris
2.633,-
2.633,-
El-Salg
Mindstepris
2.799,-
2.799,-

Samsung Galaxy A54 5G 128 GB udbydes af 19 udbydere. Du kan spare op til 1.397,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Samsung Galaxy A54 5G 128 GB

Sammenlign aktuelle priser hos 19 webshops »