iPhone er kongen over dem alle

Apples iPhones er i voldsom dominans på top 10-listen over de mest solgte telefoner i 2023.

iPhone er kongen over dem alle

Der er ingen tvivl om, at Apples iPhones står øverst på ønskelisten, når man skal ud og købe ny mobil. Ifølge analysefirmaet Canalys var iPhone Pro Max 14 den mest solgte smartphone i 2023 – skarpt forfulgt af iPhone 15 Pro Max.

Canalys udgiver løbende rapporter og analyser med fokus på tech som smartphones, computere og tablets. Ifølge Canalys var Apples iPhones med afstand de bedst sælgende mobiler i 2023.

Se også: Brugte iPhones er billige og klimavenlige

De dyreste iPhones sælger bedst

Man kunne tro, at de generelle prisstigninger sidste år ville få folk til at investere i billigere smartphones. Men det er på ingen måde tilfældet, når det gælder Apples telefoner.

Her var det nemlig de dyreste iPhones, der blev solgt flest af sidste år. iPhone 14 Pro Max blev solgt i 34 millioner eksemplarer. iPhone Pro Max 15 var ikke langt bagefter, og her blev der solgt 33 millioner på verdensplan.

Her er oversigten over de 10 mest sælgende telefoner

Se også: Bedste priser, tilbud og sammenligning af mobiltelefoner

Samsung på listen med billige mobiler

Selv om iPhones er voldsomt dominerende på listen, er Samsung også kommet med. Her er det dog ikke de dyre telefoner som Galaxy S23, Z Fold 5 eller Z Flip 5, der er med på listen.

I stedet er det budgettelefoner, der har fundet vej til top 10. Galaxy A14 4G koster cirka 1.000 kroner i Danmark, og Galaxy A54 er en mellemklassemobil, der koster lige under 4.000 kr.

Det er i øvrigt første gang siden 2020, at Samsung har en mellemklassemobil fra A5X-serien med på listen (A51 var på listen i 2020). I 2021 og 2022 har det været nogle af Samsungs billigste mobiler på listen: I 2021 var det Galaxy A12, og i 2022 var det A13 og A03. Så der er altså et stykke vej, før Samsung kommer i nærheden af Apples salg og indtjening, når det gælder antal og omsætning for smartphones.

Se også: Test, priser og bedømmelser på nyeste smartphones