Samsung sprænger grænserne med Galaxy S8 og S8+
Samsung S-serie er der hvor den sydkoreanske techgigant for alvor fremviser, hvad producenten kan. Dette års Galaxy S8 er ingen undtagelse med to S8-telefoner der integrerer både kantløst og buet design.
”Med Samsung Galaxy S8 indledes en ny æra for smartphone-design, hvilket muliggør nye måder at opleve verdenen på” lyder det fra DJ Koh præsident for Samsung mobilafdeling.
Oplev og se mere
Med Galaxy S8 fortsætter Samsung med sit karakteristiske Edge-design, der lader mobilens display gå helt ud til kanten. Et nyt 18,5:9 format gør det dog muligt, for displayet at fylde næsten hele fronten på mobilen.
Det betyder at Galaxy S8, og dens storebror S8+, kan mønstre display størrelser på henholdsvis 5,8 og 6,2 tommer i smartphones som er mindre en d forgængerne. Galaxy S7 og S7 Edge bøg på skærmstørrelser på henholdsvis 5,1 og 5,5 tommer.
Begge skærme på en Virtual Reality-venlig opløsning på 2960 x 1440 pixels og understøtter samtidig HDR indhold.
Samsung Galaxy S8 og S8+ bliver samtidig de første smartphones som inkluderer et sæt premium AKG-headsets.
Et holdbart og sikkert design
Galaxy S8 bygger videre på sidste års Galaxy S7 konstruktion, hvor navnligt en IP68-certificering gjorde at mobilen kan holde til at blive dyppet i op til en halv time på en meter dybt vand.
Mobilen er beskyttet af Gorilla Glass 5 både for og bag, og en aluminiumskant der beskytter glasfladerne ved at løbe rundt om hele mobilen.
Væg-til-væg displayet gør, at Samsung må flytte den karakteristiske homeknap med fingeraftrykslæser. Nu er homeknappen på selve displayet, mens fingeraftrykslæseren er rykket til bagsiden ved siden af kameraet.
Når mobilen skal låses op kan du, i stedet for fingeraftrykslæseren, ty til et frontvendt infrarødt kamera der genkender dit ansigt og dine øjnes irisser.
Først med 10nm teknologi
Indeni Galaxy S8 tikker verdens mest avancerede mobilprocessor bygget på den strømbesparende 10nm procesteknologi. Alt efter marked, vil Galaxy S8 og S8+ råde enten over Exynos 8895 fra Samsung eller Snapdragon 835 fra Qualcomm. Begge telefoner har 4GB RAM at arbejde med.
De er begge octa-core processorer der tikker med op til 2,35 Ghz og samtidig understøtter avanceret mobilgrafik via Vulkan-API’en. Lagerpladsen er på 64GB og understøtter den lynhurtige UFS 2.1 standard. Den kan samtidigt udvides med op til 256GB micro-SD.
På netværksfronten er S8-telefonerne også først herhjemme med Gigabit-LTE, der understøtter netværkshastigheder på op til 1000 mbit/sekund – forudsat at din operatør kan levere sådanne hastigheder.
Batterierne i Galaxy S8 og S8 + krymper lidt i forhold til tidligere generationer. Nu råder S8 på 3.000 mAh, mens S8+ har 3.500 mAh at arbejde med.
Begge understøtter dog quick-charge samt de to dominerende standarder for trådløs opladning.
Se også: Samsung Galaxy S8 og S8+ – de tekniske specifikationer
Ny software med assistance
Galaxy S8’s stærke mekanik ledsages af Android 7.0 fra Google. Samsung krydrer dog softwareoplevelsen, med en ny stemmestyret assistent, Bixby, der skal tage kampen op med de konkurrerende løsninger fra Google, Apple og Microsoft.
Bixby aktiveres med sin dedikerede knap og er bygget til at virke i samspil med flere af Samsungs præinstallerede apps. Den henter informationer via dit kamera, dine kontakter, dit galleri, dine beskeder samt dine indstillinger for at kunne give kontekstuel relevant info i din hverdag.
Samsungs nye assistent kan derfor give dig input ud fra dine interesser og din hverdag. Bixby er i første omgang kun tilgængelig på engelsk og koreansk, men vil på sigt udkomme på flere sprog.
Nye fotomuligheder
Kameraet i Galaxy S8 arver funktioner og specifikationer fra sidste års S7 model. Her er et 12 megapixel modul med en stabiliseret f/1,7 optik.
Største overhaling vil findes på det frontvendte kamera, som nu får et 8 megapixel stærkt frontkamera som nu kan levere lynhurtig fokus takket været dedikerede fokuspixels.
Slutter du Galaxy S8 til den nyudviklede Gear 360, kan de to enheder i tandem generere 4K 360 videoer og livestreame dem via f.eks Facebook.
Slutter sig til hjemmet og kontoret
Med Samsung S8 vil din smartphone også indgå i styringen af flere af hjemmets enheder såsom køleskabe, fjernsyn eller belysning.
Understøtter dine enheder Samsung Connect er dine enheder kun tre klik fra at kunne blive betjent fra mobilen.
Galaxy S8 kan også ekviperes med nyligt udviklede DeX-dock, som kan sluttes til skærm, tastatur og mus for at give en fuld kontoroplevelse.
Her vil du have en ny desktop-interface og adgang til samtlig af dine Android apps. Særligt tilpassede versioner af Microsofts Office programmer vil desuden gøre det let at få udrettet noget med mobilen.
Pris og tilgængelighed
Samsung Galaxy S8 og S8 Plus får europæisk debut den 28. april til henholdsvis 6.199 kroner og 6.999 kroner.
Galaxy S8 samt S8+ kommer begge i tre farver: Arctic Silver (sølv), Midnight Black (sort) og den nye Orchid Gray (grå m/violet skær)