Soldats iPhone stoppede en kugle og reddede hans liv

Det, der ser ud til at være en iPhone X, har vist sig at redde en soldats liv. Nu har soldaten og hans soldaterkammerater fået opgraderet deres telefoner til en iPhone 15.

Soldats iPhone stoppede en kugle og reddede hans liv

Mens der sker ganske forfærdelige ting i konflikten mellem Israel og Palæstina, har en solstrålehistorie fundet vej til nyhedsspalterne. En iPhone har nemlig vist sig i bogstaveligste forstand at redde en mands liv under den blodige krig.

En israelsk soldats liv blev nemlig reddet af en iPhone, der stoppede en kugle. Derfor har han og hans soldaterkammerater fået nye iPhones af præmiereminister Benjamin Netanyahu og rabbiner Shai Graucher.

iPhonen er testet og godkendt til at kunne klare sig mod støv, vand og visse ekstreme temperaturer, men den er næppe designet til at være skudsikker. Det er heller ikke så ofte, at lige den egenskab er blevet testet, og det er nok heller ikke så ofte, at den har overlevet en sådan test uskadt.

Læs også: EU tvinger Apple til at åbne op for NFC-mobilbetaling på iPhone

Har absorberet energien fra kuglen

Historien om den israelske soldat stammer fra X-kontoen Living Lchaim. I opslaget står der, at soldatens iPhone stoppede kuglen, der kom imod ham, og på den måde reddede hans liv. Opslaget viser også en video, hvor Israels præmiereminister Benjamin Netanyahu besøgte soldaten og formentlig hans enhed på hospitalet sammen med rabbiner Shat Graucher. Her overrakte de nye telefoner til soldaterne.

iPhonen, man ser i videoen, havde et hårdført etui og noget, der lignede klar plast på bagsiden. Kuglen kunne passere lige igennem telefonen og også gennem etuiet, men på det tidspunkt havde den mistet sin kraft og skadede dermed ikke soldaten alvorligt.

Det fremgår ikke, hvilken iPhone-model soldaten havde. Det kan have været en iPhone X, hvis man ser på den ramme, der er omkring det vertikale kameraområde. Nu har han i hvert fald fået den nyeste iPhone 15 efter at have overlevet skuddet mod ham.

Der har tidligere været eksempler på, at iPhones og andre Apple-produkter har reddet liv, men vi skal nok ikke regne med, at Apple nogensinde kommer med detaljer om telefonernes grad af skudsikkerhed. Vi vil heller ikke anbefale, at man nogensinde kalkulerer med, at ens iPhone kan modstå en kugle.

Læs også: Apple skal stoppe salget af Apple Watch Series 9 og Watch Ultra 2