Sony lancerer det nye flagskib, Xperia 1
Mobile World Congress er godt i gang, i Barcelona, og der er masser af guf for Mobilsiden. Sony Mobile Communications, eller bare Sony Mobile, har netop lanceret deres seneste flagskib i rækken.
Læs også: Nokia 9 PureView er endelig officiel
Telefonen, der har fået navnet, Sony Xperia 1, byder blandt andet på et knivskarpt 4K OLED-display, 4K HDR videooptagelse og Dolby Atmos-surroundlyd.
Ifølge Sony, har selskabet redefineret sin smartphonevision i forbindelse med lanceringen af Xpreria 1. Bag det elegante design er telefonen således pakket med innovationer inden for skærm- og filmteknik.
Læs også: Huawei lancerer foldbar Mate X med 5G
“Vi har etableret en ny vision for vort varemærke Xperia™ for at give vore kunder oplevelser udover fantasiens grænser”, udtaler Mitsuya Kishida, der er President for Sony Mobile Communications. “Vi fortsætter med at udfordre i vores stræben efter innovation, og den nye Xperia leverer en ægte teknikoplevelse med mange professionelle funktioner, som hjælper vores brugere til at maksimere deres kreativitet på en måde, som kun Sony kan.”
21:9 CinemaWide 4K HDR OLED-display
Sony Xperia 1 er udstyret med en 6,5″ stor CinemaWide 4K HDR OLED-skærm. Den store 4K-skærm leverer samme billedforhold og farvegengivelse som film skabes i, så man får muligheden for at opleve dem som filskaberne har tænkt sig. Skærmen drives af Sonys BRAVIA TV-teknik, og med X1 for mobile, med HDR remastering, sikres bedre kontrast, farve og klarhed.
For at give filmoplevelsen et ekstra nøk op, har Sony også udstyret Xperia 1 med Dolby Atmos. Det betyder blandt andet flerdimensionel lyd, hvilket ifølge Sony betyder “uovertruffen og imponerende realisme.” Lyden er i øvrigt kalibreret i samarbejde med Sony Pictures Entertainment.
Cinema Pro og udvidede foto-indstillinger
Sony Xperia 1 er udstyret med et tredobbelt kamera på bagsiden, bestående af en 12MP hovedlinse, en 12MP telefotolinse og en 12MP vidvinkellinse. telefonen kommer med BIONZ X for mobile, som bygger på teknik fra Sonys Alpha-kameraer med udskiftelige objektiver.
“Algoritmer giver verdens første øjen-autofokus i en smartphone. Herudover klarer kameraet op til 10 fps AF/AE-sporing (autofokus og automatisk eksponering), hvilket sikrer både rigtig fokus og optimal eksponering. Tag bedre billeder i svagt lys med den lysstærke F1.6-optik og Dual Photo Diods-billedsensoren med 1.4µm store pixels, som garanterer, at motiver i bevægelse forbliver skarpe, mens RAW-støjreducering giver smukke, tydelige billeder.” skriver Sony.
Også videooptagelse har været i fokus, da Sony udviklede Xperia 1. Sony Mobile har samarbejdet med ingeniørerne i Sonys professionelle digitale kamera-division, med varemærket CineAlta og deres Full Frame-filmkameraer, VENICE.
“Med en professionel brugergrænseflade, som er arvet fra “VENICE”, kan Cinema Pro filme med forskellige parametre og farvindstillinger, præcis som filmskabere i Hollywood. De udtryksbaserede forindstillinger, hvor farveprofilerne tilbyder otte alternativer for at lave stemningen i forskellige filmstilarter, alt dette med 4K HDR i 24 fps og 21:9-format. Xperia 1 lader dig også tage 21:9 stillbilleder fra livevisning eller indspillede klip. Det unikke hybridstabiliseringssystem kører Optical SteadyShot™ med en unik algoritme for at sikre smidig og rystelsesfri optagelse.” skriver Sony.
Sony Xperia 1: Pris og tilgængelighed
Det nye flagskib lanceres i slutningen af foråret, og kommer i farverne: sort, lilla, grå og hvid. Telefonen drives af Snapdragon 855-chipsettet og kommer selvfølgelig med Android 9 direkte ud af æsken. De fulde specifikationer kan ses herunder.
Prisen er er endnu ukendt, men vi arbejder på mere information. Et sted mellem 7-8000 kroner er et godt bud.
Specifikationer på Sony Xperia 1
sony xperia 1 specifikationer | |
Mål og vægt | 167 x 72 x 8.2 mm 180 gram |
Skærm | 6,5 tommer HDR OLED, 4K, 21:9 X1 engine Gorilla Glass 6 |
Chipsæt | Snapdragon 855 Adreno 640 |
Batteri | 3330 mAh med hurtigopladning |
RAM / Internt Lager | 128GB UFS/ 6GB MicroSD op til 512GB |
Kamera | 12MP 26mm F1.6 OIS 12MP 52mm F2.4 OIS 12MP 16mm F2.4 BIONZ X 4K HDR recording Cinema Pro Eye autofokus |
Software | Android 9 Pie |
Andet | Bluetooth 5.0 Dolby Atmos Hi-Res Audio DSEE HX Stereohøjttalere IP68 certificering |
Vejledende pris | Ukendt |