Ugens rygter: HTC, Vertu, Sony Ericsson m.f.
Der har bestemt været gang i ugens mobilrygter. Således kan der være nyt på vej fra næsten samtlige mobilproducenter på det danske marked. Her er en gennemgang af, hvad Mobilsiden.dk har opsnappet.
– HTC Dream: Vi kommer tættere og tættere på den første Android-baserede smartphone. Danmark må dog vente lidt.
– Vertu: Luksusmærket Vertu kan være på vej med en opdateret mobil med blandt andet 3G. Prisen bliver nok ret høj.
– Sony Ericsson Xperia X1: Blev først meldt forsinket. Men rygterne blev hurtigt afværget af Sony Ericsson.
– Sony Ericsson G705: X1 er ikke det eneste Sony Ericsson bød på. Måske er der en G705 på vej med blandt andet trådløst netværk.
– Samsung i7110: Danmark må droppe i8510 foreløbigt. Men kan i7110 med Series60 redde dagen?
– Dell iPhone-konkurrent: Computerproducenten Dell har endnu engang bekræftet, at de kunne være interesseret i mobilmarkedet.
Et helt nyt rygte er om smartphonen Motorola MOTO Q11, som er blevet afsløret via Bluetooth SIG-organisationens hjemmeside. Der er dog intet konkret i rygterne, men det kunne tyde på, at Motorola arbejder på endnu en Windows Mobile-mobil. Kunne det være tidligere omtalte Alexander?
Følg med næste uge, hvor Mobilsiden.dk selvfølgelig bringer alle de nyeste rygter.