Xiaomi Mi Mix 3 med 10 gigabyte RAM er officiel
Xiaomi Mi Mix 3 er nu endelig blevet præsenteret. Det nye flagskib fra den kinesiske smartphone producent byder på imponerende specifikationer og utraditionelle tekniske løsninger. Ved første øjekast ser man nemlig ikke et selfiekamera, men en stor 6,4 tommer skærm der fylder hele forsiden. Kanterne omkring skærmen er ekstremt små, kun en anelse tykkere i top og bund. Frontkameraet er gemt væk, men kan skydes op når der skal tages selfies.
Test: Huawei Mate 20 Pro – Årets vildeste mobil
Skærmen fylder hele 93,4 procent af forsiden og er af AMOLED typen, med en opløsning på 1080 x 2340 pixel. Med lad os lige løbe alle specifikationer i gennem:
Specifikationer på Xiaomi Mi Mix 3
Specifikationer på Xiaomi Mi Mix 3 | |
Mål og vægt | |
Skærm | 6,4 tommer AMOLED, Fuld HD+, 19,5:9 |
Processor | Snapdragon 845 |
Batteri | 4000 mAh med hurtigopladning |
Internt Lager | 128, 256 og 512GB |
RAM | 6, 8 eller 10GB |
Software | MIUI 10 på Android 8.1 |
Farver | Grøn, blå, sort og Forbidden City blå |
Kamera | 2x12MP f/1,8 med OIS. Selfiekamera 24MP og 2MP dybdesensor |
Det er ikke specifikationer Xiaomi Mi Mix 3 går ned på. Kameraet ser rigtig interessant ud med de to 12 megapixel sensorer og ganske store pixels, 1.4µm. Den primære sensor er en Sony IMX363 med blænde f/1,8 og en telephoto på f/2,4. En meget populær sammensætning. Selfiekameraet har en Sony IMX576 med en pixelstørrelse på 1.8µm og hele 24 megapixel. Derudover en 2 megapixel sensor til at registrere dybde.
Som noget nyt får Mi Mix 3 en dedikeret natfoto funktion, lignende det man ser på Huawei P20 Pro og Mate 20 Pro.
DxOMark har givet Xiaomi Mi Mix 3 en score på hele 103 point. Det er på højde med Galaxy Note9.
Test: Samsung Galaxy Note9 – Mere af det hele
Der kommer også en 5G udgave til Europa
Snapdragon 845 er en klassisker i et moderne flagskib. Til den er koblet enten 6, 8 eller hele 10GB RAM. Dertil 128, 256 eller 512GB lagerplads. Her er intet jackstik eller plads til MicroSD.
I starten af 2019 kommer der desuden en udgave med 5G modem indbygget. Xiaomi har bekræftet af denne udgave kommer til Europa.
Softwaren er Xiaomis klassiske MIUI 10, som vi også så på Mi 8. MIUI er lidt en blanding mellem Huaweis EMUI og Apples iOS.
Pris og tilgængelighed på Xiaomi Mi Mix 3
Xiaomi Mi Mix 3 kommer i tre farver: sort, blå og grøn. Alle udgaver kommer med en 10w trådløs oplader. En speciel udgave med 10GB RAM, kaldet Forbidden City, kommer i en anden blå farve.
Teleselskabet 3 tog tidligere på året en række Xiaomi telefoner ind, og vi håber de tager denne ind også. Vi har taget kontakt til dem angående det, samt pris og tilgængelig. Vi opdaterer artiklen når vi ved mere.