Nu kan alle Android-telefoner bruge den nye beskedstandard RCS

Den nye besked-standard Google RCS Chat er nu tilgængelig over det meste af verden. Derudover er End-to-end-kryptering på vej.

Nu kan alle Android-telefoner bruge den nye beskedstandard RCS

Fra i dag er Googles RCS-baserede besked-initiativ tilgængelig over det meste af verden, og end-to-end-kryptering vil begynde at blive rullet ud for beta-testere i denne måned.

For dem der ikke ved det, så er RCS (Rich Communication Services) en ny standard for beskeder, som er beregnet til at erstatte den efterhånden oldgamle SMS-besked, der stammer helt tilbage fra 90’erne. Selvom der stadig bliver sendt milliarder af SMS’er, så er der nogle, der har brug for mere, end dét format kan mønstre.

Med RCS får man en moderne form for beskeder, der har inkorporeret nogle af de bedste funktioner fra Messager, iMessage og WhatsApp. Her kan man se når folk skriver, sende GIF’s, emojis og billeder i høj kvalitet og meget mere.

Læs også: SMS-afløseren RCS ruller ud til YouSee- og TELMORE-kunder

Google tog RCS i egen hånd

Egentlig ville operatørerne have rullet en erstatning for SMS’erne ud, men inden det nåede så langt, gik Google i gang med at udvikle deres egen Universal-profilbaserede “chat” -standard, der er bygget ind i Beskeder-appen. Efter mange års planlægning er Google altså nu klar til at bringe bedre beskeder til Android og lukke et hul i markedet. Der er dog stadig en enkelt producent, som kommer til at holde RCS-standarden tilbage: Apple. Apples iPhones understøtter pt. ikke RCS og kommer sandsynligvis heller ikke til det. Den primære årsag til dette menes at være Apples eget iMessage.

Læs også: Apple overvejer at understøtte RCS-standarden

Udrulningen har været i gang i flere måneder, og ifølge Google er den nu fuldført og tilgængelig i alle de lande, der får den. Der er dog undtagelser som for eksempel Kina, Cuba, Iran og Rusland.

Blandt de få ulemper ved Googles RCS-løsning er manglen på kryptering, men det skulle også være på vej til platformen. Det testes først senere på måneden for en-til-en-samtaler for dem i Messages beta, men med bredere support planlagt næste år.

Læs også: Google viser nye funktioner med RCS, efterfølgeren til SMS

Mere om temaet

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 18/11/2020 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med en ny vinkel på DisplayMate: iPhone 12 Pro Max har verdens bedste mobilskærm – Læs her. Seneste nyt om emnet kan du finde her.