Nyt LYN-hurtigt LTE 4G-net er netop åbnet i Danmark
Telia har i dag lanceret LTE 4G i de fire største danske byer. Ved udgangen af 2011 skal 75 procent af Danmark være dækket.
Fra i dag sælges dongler til de bærbare computere der kan køre både 2G, 3G og LTE 4G. Det kaldes for “multi-dongler”.
Telia lover, at danskerne kan opleve hastigheder som er op til ti gange hurtigere end det 3G vi kender i dag. Det vil sige, at med LTE 4G kan hastigheden nå op omkring 80 Mbit/s.
Gennemsnits-hastigheden vil dog være en del lavere.
De store byer kører nu
Købes der i dag adgang til LTE 4G hos Telia vil det virke i dele af København, Århus, Odense og Aalborg.
– “Lanceringen sker i de største danske byer, hvor der er stor efterspørgsel efter de høje hastigheder. Med en aggressiv udrulningsplan betyder det, at vi vil kunne tilbyde 4G i langt flere byer i løbet af 2011”, siger adm. direktør i Telia, Jesper Brøckner fra Telia.
Telia mener, at have fordel i at have attraktive maste-positioner.
Samtidigt er Telia også i gang med at opgradere det “gamle net” til en teoretisk kapacitet på 21 Mbit/s.
Det koster LTE 4G hos Telia
Det bliver langt fra gratis at være blandt de første kunder i Danmark, der har adgang til LTE 4G hos Telia.
For at få adgang til den store løsning, med op til 80 Mbit/s i download, koster det 399 kroner om måneden – inklusive 30 GB datatrafik.
Upload-hastigheden er op til 5 Mbit/s.
Telia oplyser desuden, at brugerne skal forvente 10-40 Mbit/s i gennemsnit på det nye LTE 4G-net, på det store abonnement.
Der sælges også en lille LTE 4G-løsning der koster 299 kroner pr. måned. Her er der adgang til hastigheder på op til 20 Mbit/s med et forventet gennemsnit på 10-20 Mbit/s og 1,5 Mbit/s i upload.
I begge prismodeller koster donglen 499 kroner.
Ingen mobiler kører LTE 4G
Selvom hastighederne på mobilnettet bliver hurtigere og hurtigere, betyder det ikke, at mobiltelefonen med det samme får glæde af den højere hastighed.
Aktuelt der ingen mobiler på markedet der understøtter LTE 4G og disse ventes først at dukke op hen mod slutningen af 2011.
Nogle mobiler på det amerikanske marked har dog allerede nu et 4G-symbol på kassen. Men det er ikke den type af 4G, som vi kører i vores markedsområde.
TDC, Telenor og 3 bygger også LTE net
Telia er ikke ene om at bygge mobilnet med LTE 4G.
TDC har tidligere sagt, at de åbner for adgangen i begyndelsen af 2011. I første omgang bliver det byerne København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding, der kommer med på 4G-landkortet.
Hastigheden forventes at ligge omkring 30 Mbit/s download og 10 Mbit/s dowload.
Hos Telenor har man meldt sig LTE 4G-klar “i løbet af 2011” mens 3 forventer at dere net åbner i første halvår af 2011.
Læs også:
– LTE 4G: Hvad betyder det for dig?
– Så hurtigt er LTE 4G
Web-TV: Derfor LTE 4G helt vildt
Web-TV: Se hvor hurtigt LTE 4G er
Efterfølgende om temaet
Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. mobilsiden gik videre med sagen. 19/11/2010 fulgte redaktionen op med en artikel der omhandler Nu kommer iPad endelig til Danmark – Forstættelsen om temaet kan læses her. Temaet lever stadig. Tjek de sidste nyheder om Telia..