Alle Ford- og Hyundai-forhandlere opsagt med et års varsel

Bilimportøren Nic. Christiansen Gruppen har opsagt alle forhandlere af biler fra Ford og Hyundai og overlader i stedet opgaven til få, store forhandlergrupper.

Alle Ford- og Hyundai-forhandlere opsagt med et års varsel

I alt cirka 60 Hyundai- og Ford-forhandlere er blevet opsagt af Danmarks næststørste bilimportør, Nic. Christiansen Gruppen, med et års varsel.

Ændringen går ud over en masse små og mellemstore bilforhandlere, som kort sagt er blevet fyret af importøren og blevet fravalgt som en partner i Ford og Hyundais forhandlernetværk – også selv om der er tale om veldrevne forhandlere.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Regionalt ansvar til forskellige forhandlergrupper

Konsolideringen af Ford og Hyundais forhandlernetværk betyder, at danskerne – både privat- og erhvervskunder – vil møde færre, men større og mere professionelle forhandlere af biler fra Ford og Hyundai.

I Nordjylland får forhandleren Brdr. Hosbond opgaven med at sælge Hyundai og Fords biler, mens det bliver Nielsen Car Group (Bjarne Nielsen), der dækker Vestjylland, Sjælland og Lolland-Falster.

Autohuset Vestergaard skal dække Region Syddanmark, mens det i Storkøbenhavn og Nordsjælland bliver Nic. Christiansen Gruppen (NCG) selv, der står for salget. Dertil vil Andersen Biler stå for Ford i området.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Perspektivering

Nic. Christiansen Gruppen står for importen af Hyundai, Ford, Honda, BYD, Jaguar, Land Rover og senest også Omoda og Jaecoo fra kinesiske Chery Automobile.

Importøren stod for cirka 11 procent af alle solgte elbiler i 2024. Se mange flere tal over de mest solgte elbiler og elbilmærker i Danmark på Mobilsidens statistikside, som vi opdaterer hver måned.

Vi anbefaler:
Disse elbiler gør det bedst i test
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Alle elbiler fra Hyundai
Se alle elbiler fra Ford
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027