Apple Car kommer tidligst i 2025 i følge Ming-Chi Kuo

Apple Car kommer tidligst i 2025 ifølge kendt Apple-analytiker og advarer mod den hype, Apples bilprojekt oplever lige nu.

Apple Car kommer tidligst i 2025 i følge Ming-Chi Kuo

Op til jul var der pludselig gang i rygtebørsen igen omkring en Apple Car. Altså en bil fra Apple. Der skulle være tale om en elbil naturligvis. Der har tidligere været rygter om en sådan bil og i følge de nyeste skriverier skulle den komme ud på markedet i 2024.

Kuo: Advarer mod Apple Car hype

Den kendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo mener dog, at den kommer tidligst i 2025. Det oplyser han i et notat til investorer. Her advarer han mod den hype, der er lige nu omkring Apples kommende – måske kommende – bil. Han advarer mod at købe aktier i relaterede selskaber, der for eksempel kunne være samarbejdspartnere med Apple. På kort sigt vil det i hvert fald ikke betale sig, siger han.

Årsagen til at han advarer mod dette er, at lanceringsplanen for en eventuel bil er meget usikker. Der er heller ingen specifikationer for bilen at læne sig op af, der er ingen information om hvem der skal levere og producere bilen og så er der grundlæggende stor usikkerhed omkring Apples evne til at konkurrere på markedet for elbiler og selvkørende biler.

Kuo mener, at for at få succes med denne type biler, så er det ikke så meget hardware, det handler om, men big data / AI. Det er et område, hvor Apple ikke har vist “betydelig evne” til at konkurrere på i nuværende produkter, lyder det.

Se også: Priser på Apple produkter

Kommer tidligst i 2025 – måske først i 2028

Ming-Chi Kuo vurderer, at hvis udviklingen af bilen starter i 2020 og alt går godt, så vil en potentiel lancering for en selvkørende bil fra Apples side kunne ske mellem 2025 og 2027.

Kuo skriver videre, at grundet de ændringer, der løbende sker på markedet for elbiler og selvkørende biler krydret med Apples høje kvalitetsstandarder, så vil det ikke overraske ham, hvis Apple Car først lanceres i 2028.

Se også: Vil Apple Car se sådan ud?

Goldman Sachs: For lav overskudsgrad på biler

Goldman Sachs har også været ude og mane til ro omkring hypen af Apple Car. De mener, at der er stor risiko forbundet ved projektet, der ikke kan kaste stor profit af sig. Normalt har Apple meget høj fortjeneste på sine produkter og med lav overskudsgrad er bilprojektet ikke så interessant for Apple-investorer, lyder det fra banken.

I stedet vil det give mening, hvis Apple fokuserer på software og brugeroplevelse og lader andre om at producere biler.

Se også: Nyheder om Apple Car

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 23/12/2020 gik vi videre med en artikel med tematikken Apple Car – masser af bud på, hvordan Apples bil vil se ud – Læs videre her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..