Clever åbner stor lynladestation ved Rønnede på Sydsjælland

Senere i år efter Clever en stor lynladestation med 300 kW ladeeffekt ved Rønnede på Sydsjælland. Ladestationen forventes placeres ved det kommende Stop 37.

Clever åbner stor lynladestation ved Rønnede på Sydsjælland

Det bliver senere i år lettere for elbilister at finde lynopladning på Sydsjælland. Clever er netop gået i gang med det, der senere i år skal blive til en stor lynladestation ved Rønnede. Ladestationen ser ud til at få en strategisk placering, hvor det kommende Stop 37 skal bygges.

Se også: Find opladning til elbil

Stor og hurtig ladestation til elbiler ved Rønnede

Om få måneder går Clever i gang med at bygge endnu en stor ladestation, der skal tilbyde lynopladning til dig med elbil. Ladestation vil ved udgangen af 2023 gøre opladning af elbil hurtigere og lettere ved området omkring Rønnede.

Den kommende lynladestation ved Rønnede vil kunne oplade 18 elbiler på samme tid. Lynladerne vil tilbyde op til 300 kW ladeeffekt, der typisk lader en elbil fra 0 til 80 procent på under 30 minutter, afhængig af bilens evne til at lade.

Lynladestationen får adresse på Borupvej 3, der ligger ved til- og frakørslen ved motorvejen til Rønnede og Næstved.

Den kommende lynladestation er en del af målet om at gøre det lettere at være elbilist i Næstved Kommune.  Clever forventer over det næste års tid, at opsætte 146 hurtig- og normalladere i Næstved Kommune.

Se også: Test af elbiler

Lynladestationen placeres ved det kommende Stop 37

Clever kommende lynladestation ved Rønnede bliver nemlig opført i samme prisvindende design som Clevers andre lynladestationer, og det betyder, at alle elementer vil blive bygget i bæredygtige materialer, og at der vil blive plantet træer og buske, som vækker sanserne og har en positiv betydning for biodiversiteten i området.

Ikke nok med det ser den også ud til at blive placeret i et område, der kan blive et populært stop på vejen. Det kommende Stop 37 er nemlig et projekt ved Sydmotorvejen ved Rønnede, hvor der bygges restauranter, et supermarked, boliger og  hotel.

Den nye Clever-lynladestation ved Rønnede forventes klar ved udgangen af året. Stop 37 forventes færdigbygget 2023/24.

Se også: Sammenlign elbiler