Denne robot sørger for at lade elbilen op

Gider du heller ikke bruge tid og energi på at sætte ladestikket i din elbil? Så har Hyundai udviklet en robot, der klarer arbejdet for dig.

Denne robot sørger for at lade elbilen op

Synes du også, at opladning af din elbil er en træls opgave? Desværre er det samtidig en nødvendig opgave, hvis bilen skal kunne køre nogle steder. Heldigvis for dig, er der en god nyhed fra Hyundai. De har nemlig udviklet en robot, der automatisk sætter ladekablet i elbilen og fjerner det igen, når den er opladt.

Se også: Test af elbiler

Du skal bare stige ud af elbilen

I en video frigivet af Hyundai kan man se den nye robot til opladning af elbiler i aktion. Her ser man en kvinde der ankommer til en lynladestation. Uden at parkere sin Ioniq 6 stiger hun ud og trykker blot på en knap på nøglen til bilen, hvorefter den automatisk bakker ind til ladestanderen.

Ved ladestanderen står en robot klar til hendes elbil. Ladedækslet åbner automatisk, hvorefter en robot med stor præcision sætter CCS-stikket ud. Opladningen starter automatisk, men kvinden er videre i en travl hverdag. Efter endt opladning tager robotten stikket ud af bilen og den er klar til brug. Hvor smart er det lige og hvorfor har man ikke opfundet det samme til brændstofbiler? Se videoen herunder:

Se også: Bedste elbil på det danske marked

Hvad siger i til det?

Hyundai vil demonstrere deres Automatic Charging Robot (ACR) på Seoul Mobility Show 2023, der starter i næste uge. Dette er ikke den første automatiserede opladningsløsning, idet Tesla eksperimenterede med en robotarm tilbage i 2015. Selv om idéen aldrig blev ført videre end prototypestadiet, nævnte Elon Musk i 2020, at den slangeagtige robot ikke var opgivet helt.

Se også: Sammenlign specifikationer på elbiler