Kampen om at levere den hurtigste lynopladning har nået et helt nyt niveau i Kina.
De to kinesiske bilgiganter BYD og Geely presser hinanden til det yderste med ekstrem højspænding, der skal gøre stoppet ved en lynlader endnu kortere.
Den ekstreme opladning har også kurs mod Europe, hvor den vil kræve opgraderet ladeinfrastruktur.
BYD og Geely i intens dyst om lynopladning
Den kinesiske ladekrig blev for alvor skudt i gang, da BYD introducerede deres såkaldte Flash Charging-teknologi.
Systemet leverer svimlende ladeeffekter og har sat nye standarder for, hvor hurtigt elbiler kan lades op.
Nu svarer Geely dog hårdt igen med deres bud på en 1.000V-platform. Geely har officielt bekræftet udviklingen af en helt ny arkitektur, som skal bringe ladetiden fra 10 til 80 procent ned på under fem et halvt minut.
Det er en decideret imponerende udvikling, vi er vidner til. Hvor elbilerne for bare få år siden imponerede os, når de klarede turen på under 30 minutter, lader de hurtigste modeller på det danske marked i dag på ned til 11 minutter.
Læs ogsåDisse elbiler oplader hurtigst
10-80 % på 5 minutter og 32 sekunder
Geely har allerede demonstreret teknologien i praksis med den nye Lynk & Co 10 sedan.
Under nylige tests ladede bilen fra 10 til 80 procent på blot 5 minutter og 32 sekunder, mens 10 til 97 procent blev klaret på under ni minutter.

Selvom bilen officielt kører på en 800-volt platform med en nominel spænding på 772,8 volt, trak den kortvarigt op mod 1.100 kW i spidseffekt på koncernens egne Zeekr-ladestandere.
På en almindelig BYD-lynlader måtte den dog nøjes med mere moderate 430 kW.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbilerEn ny infrastruktur er nødvendig
For at forløse det fulde potentiale i den kommende 1.000-volt platform forbereder Geely allerede opgraderinger af lynladere i Kina.
Koncernen har i Kina opsat over 2.100 Zeekr-lynladestandere, som teoretisk kan levere helt op til 1.500 kW. Ligeledes har BYD rullet mange af deres Flash Charging lynladere ud.
BYD har allerede meldt ud, at deres lynladeteknologi, med både bilerne og lynladestationerne, kommer til Europa i løbet af 2027.
Læs ogsåFind elbilen til dit behov