Huawei viser imponerende head up display-teknologi frem
Huawei har afsløret sin nyeste udgave af teknologien XHUD-AR – augmented reality head-up display – i Kina.
Det nye head up display-system med augmented reality forbedrer navigationen i realtid, markerer køretøjer og fodgængere på vejbanen og tilpasser sig til kørsel om natten.
Systemet er også i stand til at eliminere 95 procent af forskydninger af AR-ikoner forårsaget af vejbump, hvilket sikrer giver en meget mere præcis visning af grafiske elementer oven på kørebanen i førerens synsfelt.
Den første udgave af systemet så dagens lys i 2021, og nu er systemet blevet raffineret med forbedret rendering af grafiske elementer i realtid, sporing af objekter og antirystealgoritmer. Virtuelle og virkelige objekter smelter kort sagt sammen og giver føreren en mere præcis vejledning under kørslen.
Systemet tilbyder også advarsler om blinde vinkler, bremseanvisninger og advarsler om forhindringer.
Huawei leverer XHUD-AR til bilproducenter som SAIC, Seres, Changan, Chery, BYD og JAC, så mon ikke vi får den imponerende teknologi at se i kommende premium-elbiler fra flere af disse mærker?
Perspektivering
Der sker masser af teknologiske fremskridt inden for elbiler – ikke kun med ny batteriteknologi og hurtigere opladning, men også teknologier som motorer i hjulene, projektion i sideruden, selvkørende teknologi og infotainmentsystemer.
Læs om alle de nye teknologiske fremskridt inden for elbiler i Mobilsidens sektion dedikeret til nyheder om elbilteknologi.