Fisker Ocean mere populær end forventet

Den kommende elektriske Fisker Ocean er mere populær end forventet. Fisker skruer op for produktionen, men forvent en lang leveringstid.

Fisker Ocean mere populær end forventet

Produktionen af den hypede eletriske SUV fra Fisker, Ocean, går i gang om blot to uger. Fisker Ocean har vist sig at være ekstremt populær og har fået mange reservationer. Faktisk har de modtaget så mange forudbestillinger, at de nu må bestille flere hos den Østrigske fabrik, der skal samle bilerne.

Se også: Danske priser på Henrik Fiskers eldrevne SUV, Fisker Ocean

Alle forudbestilte Ocean leveres i løbet af 2023

Fisker har modtaget 62.000 reservationer for Ocean og forventer hele 80.000 ordrer ved udgangen af ​​året, sammenlignet med det oprindelige mål på 50.000 styk.

Der var oprindeligt meningen, at styk Fisker Ocean skulle produceres på Magna-Steyr-fabrikken i Østrig, der bygger biler på licens for mere end 50 forskellige bilgiganter, herunder Aston Martin, BMW, BYD, ­Daimler, Ferrari, Ford, Honda, Lucid Motors, Renault-Nissan-Mitsubishi, SAIC, Stellantis, Toyota og Volkswagen. Ocean skal samles på Magnas CO₂-neutrale fabrik i byen Graz i Østrig.

På grund af den store interesse for elbilen har Fisker bestilt yderligere 2.400 styk Ocean. Samtidig har de delt med investorer og købere, hvornår disse biler forventes leveret.

Produktionen begynder den 17. november og vil fortsætte resten af året og 2023 med. Udmeldingen fra Fisker er, at alle kunder har allerede har bestilt en Ocean vil blive leveret inden udgangen af næste. Har man lige bestilt, kan man altså komme til at vente op mod et år på leveringen af bilen.

Fisker vil udvide i 2024

Det er samtidig Fiskers plan, at der skal udvides i 2024. Her fortæller producenten, at de er i snak med potentielle partnere om at øge kapaciteten medio 2024 ved at tilføje et amerikansk produktionssted.

Fisker Pear er også på vej

Fisker er samtidig på vej med deres næste elbil, der bliver en mindre bybil med navnet Pear. Fisker vil starte produktionen af Pear i 2024 med partneren Foxconn på den tidligere Lordstown Motors fabrik i Ohio. De skulle have modtaget mere end 5.000 reservationer på Pear, der står for “Personal Electric Automotive Revolution”.

En tredje model, en luksus GT-sportsvogn kendt internt som Project Ronin, er stadig under udvikling, sagde Fisker.

Se også: Nyheder om elektriske biler