Ny forskning afslører alvorlige huller i moderne bilers it-sikkerhed.
Bilproducenterne bygger fantastiske mekaniske biler, men de opfører sig som glade amatører, når det gælder den digitale beskyttelse af din bil.
Sikkerhedsbrister flytter til skyen
Forskere fra Göteborgs universitet og Chalmers tekniska högskola har i en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Software Quality Journal analyseret 413 rapporterede sikkerhedssvagheder i bilsystemer fra 2022 til 2024. Resultaterne viser, at truslen har ændret karakter.
Hvor fejlene for 10 år siden lå i bilens interne systemer, er andelen af risici i apps, hjemmesider og cloudtjenester nu tredoblet. Disse systemer indeholder følsomme oplysninger om bopæl, køremønstre og placering.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovBanale fejl åbner bagdøren
Bilfabrikanterne har travlt med at installere store skærme, digitale nøgler, AI-assistenter og nye apps for at sælge biler. Desværre begår bilproducenterne de samme nybegynderfejl, som it-branchen fik styr på for 15 år siden.
Undersøgelsen slår fast, at mange svagheder er helt banale såsom fabriksindstillinger og standardkodeord, der aldrig ændres.
I et konkret tilfælde i december 2024 lå følsomme data fra cirka 800.000 elbiler fra Volkswagen, Audi, Seat/Cupra og Skoda fuldstændig åbent på internettet i flere måneder på grund af en usikret cloudtjeneste.
Lækagen blottede bilejernes nøjagtige GPS-koordinater, hjemmeadresser, e-mailadresser og telefonnumre.
Derudover viser undersøgelsen, hvordan angribere kan udnytte bilens infotainmentsystem som en bagdør.
I et klassisk forsøg lykkedes det sikkerhedsforskere at hacke en Jeep Cherokee trådløst via infotainmentsystemet og overtage den direkte kontrol over både styretøj, speeder og bremser.
Undersøgelsen dokumenterer ligeledes, at lignende strukturelle sårbarheder fortsat eksisterer i moderne bilers underholdnings- og telematiksystemer 10 år senere.
Læs ogsåSammenlign to elbilerSoftwareopdateringen er bilens nye bremser
Vi stoler blindt på bilmærkerne, fordi de har styr på airbags og bremser, men it-infrastrukturen halter bagefter.
Bilister bør derfor behandle digitale opdateringer med samme alvor som mekanisk vedligeholdelse.
Tryk med andre ord “Opdater”, så snart en softwareopdatering dukker op. Det er bilens svar på at få skiftet slidte bremser og lukke døren for uindbudte gæster.
Det næste problem er så, at der kan gå mange, mange måneder mellem bilproducenterne udsender selv bittesmå opdateringer – medmindre man kører i en Tesla.
Læs ogsåFind elbilen til dit behov