Hemmelige billeder afslører Audi Q6 e-tron Sportback
Den kommende Audi Q6 e-tron er allerede dukket op på billeder taget i smug, hvor et billede tilmed afslører bilens front. Audi arbejder helt sikkert hårdt på at få den model færdig til at komme ud i handlen, men det er tilsyneladende ikke den eneste model, de har under udvikling.
Der ser nemlig ud til også at komme en Q6 e-tron Sportback-variant, afslører nye hemmelige billeder. På billederne ser vi en bil med en Q6 e-tron-silhuet, men hvor tagelinjer skrår ned bagtil, altså en Sportback.
Bygges på Premium Platform Electric
Som det er tilfældet med Q6 e-tron, bliver også denne model formentlig udviklet ved hjælp af Premium Platform Electric (PPE), som Audi deler med Porsche. Audi e-tron og Q4 e-tron fås begge allerede i en Sportback-model, så der er ikke noget overraskende i, at der også kommer en Sportback-version af Q6 e-tron.
Den vil være lokkende for dem, der vil have en SUV med et mere dynamisk og sporty look, selvom man må betale med lidt plads til hovedet bagerst i bilen. Q6 e-tron lader til at have det samme lyssystem i to lag foran, som vi har set hos Q6 e-tron, hvor det lys, der er på i dagtimerne, er øverst, og de rigtige forlygter nedenunder.
Se også: De bedste elbiler
Lancering til efteråret
Det forventes, at Q6 e-tron bliver præsenteret senere på året, men Sportback-modellen kan komme lidt senere igen. Kilden bag de nye billeder hævder, at en opgraderet Q6 e-tron og Q6 e-tron Sportback skal markedsføres som Q8 e-tron o Q8 e-tron Sportback, mens Q6 e-tron-modellerne ligger mellem de to modeller og Q4-modellerne.
Q6-modellerne skal med andre ord ikke erstatte de nuværende e-tron og e-tron Sportback. Vi må se, om det viser sig at stemme.
Se også: Hvilken elbil skal man vælge?