Huawei arbejder på “tilkald din bil”-funktion
Der er sket lidt af hvert med Huawei de seneste par år. De er gået fra at være en frembrusende smartphoneproducent med en enorm succes, til at helt at droppe fokus på telefoner og satse på software i stedet. Deres nye store sats hedder HarmonyOS, som er et økosystem med en platform, der passer til mange forskellige typer af produkter. Et af de produkter HarmonyOS bruges i er biler, som med softwaren skal gøres smarte og intelligente. En af de funktioner Huawei arbejder på lige nu er en tilkaldefunktion til biler.
En tilkaldefunktionen lader dig “kalde” på din bil, hvorefter den automatisk ankommer til din placering. Det tyder på at det er noget Huawei har arbejdet på i længere tid, for i slutningen af 2020 ansøgte de om patent på funktionen.
Læs også: Huaweis 5G-udstyr skal fjernes fra Svenske mobilnet
Smart, når der er mangel plads
Ifølge patentansøgningen kan metoden bruges i intelligente og tilsluttede køretøjer, hvor det er svært at komme ind – fx andre biler holder for tæt. Med teknologien kan brugerne tilkalde køretøjet fra en vis afstand med blandt andet kropsbevægelser, hvilket skulle give en bedre brugeroplevelse. Hvor avanceret Huaweis tilkaldefunktion er vides ikke. Om den blot triller bilen frem eller kan tilkaldes over større afstande.
Tesla har en lignende funktion, som automatisk kører bilen ud aaf garagen, og de arbejder angiveligt på en funktion, hvor bilen over større afstand kommer til føreren.
Huawei har allerede meldt ud, at de satser det hele på software til biler, og de vil ligesom fx Apple ikke selv producere elbiler. Biler med Huaweis HarmonyOS vil blive en del af deres økosystem, hvor smartphones, TV, husholdningsapparater og mere taler sammen. Det er Huaweis overordnede mål at gøre alle biler digitale og smarte.
De første biler med HarmonyOS forventes på vejene allerede i slutningen af 2021.
Se også: Huawei Watch 3 er officielt med eSIM og HarmonyOS
Mere nyt om Smartphone
Interessen for temaet fortsatte. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 30/6/2021 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med en artikel der tunede ind på Fairphone fordobler salget af bæredygtige telefoner i 2020 – Historien finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her.