Hyundai i nyt sats på elbiler, hvor de andre har opgivet

Hvor mange andre bilproducenter har måttet give helt fortabt eller desperat forsøger at komme tilbage, går Hyundai nu all-in med et stort sats på nye IONIQ-elbiler.

Hyundai i nyt sats på elbiler, hvor de andre har opgivet

Mens flere af de store bilproducenter kaster håndklædet i ringen på det kinesiske elbilmarked, går Hyundai nu i den stik modsatte retning.

Den sydkoreanske gigant satser alt på at vinde de tabte markedsandele tilbage med en helt ny serie af IONIQ-elbiler.

Se også: Seneste nye elbiler fra Hyundai

Skræddersyede elbiler til kineserne

Kina er verdens største og mest nådesløse elbilmarked, hvor de lokale bilmærker dominerer. Her er kampen om kunderne er hårdere end nogensinde før.

Flere vestlige producenter har allerede trukket sig eller kæmper en desperat overlevelseskamp, men Hyundai ser nu en gylden mulighed for at genopfinde sig selv gennem deres dedikerede elbil-brand, IONIQ.

Hyundais nye IONIQ-konceptbiler.

Under navnet “IONIQ Universe” har de præsenteret en strategi, der sætter den kinesiske kunde i det absolutte centrum.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Viser konceptbilerne Venus og Earth frem

De to første koncepter i denne satsning, Venus og Earth, viser en retning med fokus på både følelsesladet og futuristisk design og praktisk robusthed.

Hyundai IONIQ Venus

Hvor Venus Concept skiller sig ud med sit dynamiske guld-look og sportslige detaljer, er Earth Concept bygget til at være et trygt og beskyttende fristed for familien på farten.

Hyundai IONIQ Earth

Begge biler er udviklet specifikt til lokale behov og præferencer.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Lokal teknologi skal knække koden

For at sikre succes i et marked, hvor andre har fejlet, har Hyundai erkendt, at de ikke bare kan kopiere deres vestlige modeller.

Derfor samarbejder de med lokale kinesiske talenter og virksomheder som Momenta for at udvikle selvkørende teknologier, der rent faktisk kan navigere i landets komplekse trafikforhold.

Det er denne dybe lokale forankring,  somHyundai mener kan give dem en konkurrencemæssig fordel.

Udover de rene elbiler introducerer mærket også avanceret teknologi med rækkeviddeforlængere (EREV).

De næste tre år vil vise, om dette modige sats er nok til at vinde terræn i verdens mest konkurrenceprægede arena.

Se også: Se hvilke elbiler der klarer sig bedst i test

De bedste elbiler i Danmark

Der er langt fra Kina til Danmark – ikke kun målt på afstand, men også hvad der er vigtigt i bilerne. Her kan du få et enkelt overblik over de bedste elbiler i Danmark lige nu.