Hyundai Ioniq 6 afsløres officielt senest i næste uge
Mange bilentusiaster, i hvert fald når det gælder elbiler, glæder sig til at se den kommende sedan Hyundai Ioniq 6. Hyundai har endnu ikke oplyst en dato for den præcise lancering, men de siger, at de vil vise den nye elbil frem senere på måneden.
Da vi i dag skriver den 22. juni, er der med andre ord ikke mange dage til, inden lanceringen kan finde sted.
Bliver mere brugervenlig
Skitser viser, at Ioniq 6 bygger videre på designkonceptet Prophecys design og stil, men der kommer nogle ændringer, der skal forbedre brugervenligheden og den praktiske anvendelighed i det hele taget.
Hyundais designchef SangYup Lee har været ude og sige, at Ioniq 6 er skabt i ”Prophecys ånd”. Bilen bliver lidt højere og designet maksimerer det indvendige rum, uddyber han og der kommer også en masse aerodynamiske forbedringer på bilen, lover han.
Flere beskriver bilen som selskabets mest direkte konkurrent til Tesla Model 3 og Polestar 2 på grund af designet.
Se også: Test af elbiler
Ioniq 6 bliver teknisk meget lig Ioniq 5
Bilen skulle ifølge rygterne have været lanceret tidligere, men den blev udskudt for at forlænge karrosseriet med 20 mm, at restyle kofangerne og lygterne samt at opskalere batteriet fra 72,6 kWh til 77,4 kWh.
Teknisk skulle Ioniq 6 være meget lig Hyundai Ioniq 5. Det betyder, at der vil være 800 V opladningshardware, og at sandsynligvis vil blive tilbudt med et udvalg af drivlinjer med enkelt- og dobbeltmotor.
Se også: Video med test af Ioniq 5