Ny Hyundai IONIQ 5 med mange opgraderinger

Hyundai er nu klar med ny IONIQ 5, der får flere opgraderinger, heriblandt et større 84 kWh batteri med længere rækkevidde.

Ny Hyundai IONIQ 5 med mange opgraderinger

Den nye Hyundai IONIQ 5 har fået opgraderinger udenpå, indeni og under gulvet, hvor man nu finder et 6,6 kWh større batteri.

Se også: Alle elbilproducenter og deres elbiler i Danmark

En endnu mere rummelig IONIQ 5

Den rummelig og praktiske elektriske familiebil fra Hyundai er netop lanceret i en forbedret ny udgave.

Den nye IONIQ 5 kommer med flere forbedringer, der skal gøre IONIQ 5 til en endnu bedre elbil. En af de store ændringer handler om størrelsen. Den er nemlig blevet 20 millimeter længere og måler nu 4.655 mm. De andre dimensioner er uændrede.

Derudover har Hyundai ændret andre designdetaljer på den nye IONIQ 5, heriblandt nye fælge og en længere spoiler, som alle gør bilen mere aerodynamisk.

Indvendigt har Hyundai gjort den nye IONIQ 5 mere brugervenlig. Der er for eksempel en ny multifunktionel trykknap, der kan styre de mest brugt funktioner.

Se også: Stor test af Hyundai IONIQ 5

En mere komfortabel familiebil

Der er også andre designændringer, som for eksempel en smartere placering af den trådløse oplader til mobilen.

Større opgraderinger er en forbedret køreoplevelse, der mere effektivt fjerner vibrationer og er mere støjsvag. For eksempel er den bagerste motor bedre isoleret, hvilket gør den mere lydstille.

Se også: Specifikationer, bedømmelse og pris på IONIQ 5

Forhøjet sikkerhed

Den nuværende IONIQ 5 scorer i forvejen topkarakter i sikkerhed, men det har ikke fået Hyundai til at hvile på laurbærrene.

Den nye udgave kommer med flere ny sikkerhedsfunktioner, heriblandt Hands-On Detection (HOD) steering wheel, Lane Keeping Assist 2, Remote Smart Parking Assist 2 (RSPA 2), and Forward/Side/Reverse Parking Collision-Avoidance Assist (PCA-F/S/R).

Bilen har nu også hele otte airbags, inklusive sideairbags på anden række.

Se også: Alle elbiler i Danmark fra Hyundai

Betydeligt længere rækkevidde til IONIQ 5

De fleste vil nok mene, at en længere rækkevidde er den største forbedring.

Hyundai har skiftet det gamle 77,4 kWh batteri ud med et større 84 kWh. Det er godt nok kun 6,6 kWh mere, men i kombination med bedre aerodynamik forventer vi en betydelig forbedring af rækkevidden.

Desværre oplyser Hyundai endnu ikke rækkevidde på den nye model. Den nuværende kører op til 507 kilometer.

Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler

Pris på ny Hyundai IONIQ 5?

Der er endnu hverken en dansk pris eller et lanceringstidspunkt. Vi forventer dog, at prisen bliver tæt på den nuværende. Dette skyldes at prisen på de ellers så kostbare elbilbatterier er styrtdykket.

Prisen forventes derfor at starte fra 349.995 kroner.

Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025

Vi anbefaler:
Guide til bedste og billigste ladeboks til hjemmet
De billigste elbiler i Danmark