Ny Hyundai Kona Electric er lige om hjørnet

Hyundai starter nu produktionen af den nye Kona Electric. Den elektriske Kona byder på store designændringer og mere plads.

Ny Hyundai Kona Electric er lige om hjørnet

Hyundai er på vej med en ny rival til Kia Niro EV, MG ZS EV, BYD Atto 3 og en lang række andre familieelbiler med et overkommeligt prisskilt. Produktionen af Hyundai Kona Electric er netop skudt i gang og den at ankomme ganske snart.

Se også: Se alle kommende elbiler

Forbedret Kona Electric kommer i år

Hyundai har planer om at lancere 11 nye elbilmodeller i Europa inden 2023 – den nye Kona Electric er en af dem. Den nye Kona Electric bliver produceret i Tjekkiet på en fabrik i Nosovice, hvor de første eksemplarer nu skulle rulle ud fra samlebåndet.

Fabrikken i Tjekkiet skulle angiveligt producere Kona Electric til 42 lande i Europa, og der planlægges at samle hele 21.000 biler inden udgangen af året. I 2024 skal der samles hele 50.000 af den nye Kona på fabrikken.

Hyundai forventer, at den nye Kona Electric vil udgøre 15 % af fabrikkens samlede produktion ved udgangen af 2023. Man kan dermed roligt sige, at Hyundai har store forventninger til den nye Kona her i Europa.

Ny Kona får længere rækkevidde

Der er meget spændende nyt i den nye Kona, som inkluderer et meget ændret design, mere plads og ikke mindst en længere rækkevidde.

Den forventes at komme i to varianter med forskellige batteristørrelser. Standard Range-varianten med forhjulstræk har et 48,4 kWh batteri med en endnu ukendt rækkevidde. Elmotoren har en effekt på 114,6 kW og et drejningsmoment på 255 Nm.

Long Range-varianten med forhjulstræk har et 65,4 kWh batteri og en WLTP-rækkevidde på op til 490 kilometer. Elmotoren har en effekt på 160 kW og et drejningsmoment på 255 Nm.

Til sammenligning havde forrige udgave af Kona et batteri på enten 39,2 kWh (305 km) eller 64 kWh (484 km).

I instrumentbrættet er der to 12,3 tommer skærme og en række fysiske knapper under skærmen til infotainmentsystemet. Her kan man genkende mange elementer fra Ioniq 5 og Ioniq 6.

Læs alt som den nye Hyundai Kona Electric

Forventes klar til salg i år

Eftersom produktionen nu er skudt i gang, forventer vi snart at forudbestilling og salget af den nye Hyundai Kona Electric starter i Danmark. Vi forventer en startpris på 315.000 kroner.

Se også: Guide til hjemmeladning af elbil