Sidste test af Kia EV9 – klargøres til premieren

Præsentation af den store elektriske SUV fra Kia nærmer sig. Kia EV9 gennemgår lige nu det sidste intensive testprogram inden verdenspremieren.

Sidste test af Kia EV9 – klargøres til premieren

Nu er der endelig nyt om den store elektriske SUV fra Kia, som bilproducenten tidligere har teaset for. Inden den skal præsenteres gennemgår den de sidste intensive test.

Se også: Test af elbiler

Kia EV9 skal sætte nye standarder

Det varer ikke længe inden Kia er klar til at fremvise den spændende EV9, der skal følge i fodsporet på den prisvindende EV6, som i vi vores test også var meget imponerede over. Kia selv skriver i en pressemeddelelse, at der er store forventninger til EV9, der sætte nye standarder for design, præstationer, rækkevidde, køredynamik, teknologi og komfort.

Det er ikke voldsomt meget vi ved om EV9 endnu. Vi ved at den bygges på deres elektriske platform E-GMP, den forventes at have en rækkevidde på 540 kilometer, 350 kW lynopladning og en hurtig ydeevne. Dertil vil der være oceaner af plads, moderne interiør og et meget karakteristisk udseende. Fokus hos Kia har også været bedre autonom kørsel, hvor EV9 forventes at være på niveau 3. Også bæredygtig har Kia taget til næste niveau med EV9.

Testes offroad

I forbindelse med denne sidste testfase, bliver EV9 udsat for et omfattende testprogram på en 4WD-bakke og i hårdt offroad-terræn. Den gennemgår desuden en test med kørsel gennem dybt vand for at sikre maksimal holdbarhed under ekstreme forhold. På Kias baner til test af højhastighedskørsel, køreegenskaber og kørsel med lav friktion testes alle elementer af EV9s præstationer og vejbeliggenhed til det yderste.

Foruden testprogrammet på R&D-centret i Namyang er EV9 som alle andre Kia modeller blevet udsat for grundige tests under forskellige forhold rundt om i verden. Eksempelvis giver de grove brosten på de belgiske veje Kias ingeniører mulighed for at udsætte EV9 for den mest indgående test af kørekomfort og produktionskvalitet.

Læs også: Mere om Kia EV9

Kia EV9 præsenteres i 2023

Det er Kias plan, at EV9 skal være klar til præsentation i starten af 2023. Kia skriver, at EV9 er klar til fremvisning i første kvartal. Om de på det tidspunkt er klar med priser i uklart, men alle specifikationer får vi i hvert fald at se.

Se også: Seneste nyt om eldrevne biler