Lightyear klar med elektrisk solcellebil til 30.000 euro
Startup bilproducenten Lightyear har annonceret sit andet køretøj, Lightyear 2, en langt billigere solcelle-elbil end den første model, der kom for et par år siden.
Lightyear udspringer af Solar Team Eindhoven, hvor en gruppe ingeniørstuderende fra det tekniske universitet i Eindhoven i Holland, har arbejdet på projektet.
Lightyear 2 klar i 2024
Tidligere i år sikrede startup-virksomheden sig 110 millioner dollars i finansiering til at bringe køretøjet på markedet næste år. Nu har de så annonceret en aftale med leasingselskabet LeasePlan, om at reservere 5 000 biler af Lightyears anden model, som efter planen skal gå i produktion i 2024/2025.
Lightyear frigav ikke mange detaljer om denne nye bil, der skal komme efter Lightyear One, men selskabet bekræftede, at det planlægger at lancere den i Europa og Nordamerika, og at den skulle få en pris på omkring 30 000 euro. Det er altså en bil, der er fem gange billigere end selskabet første bil.
Virksomheden har ikke uddybet formfaktoren, men det er klart, at Lightyear fokuserer på meget aerodynamiske og effektive designs med indlejrede solceller for at øge rækkevidden yderligere.
Flere detaljer forventes at komme næste år, men indtil videre fokuserer virksomheden på Lightyear One.
Se også: Guide til selvkørende biler
Lightyear One kan bestilles nu
Tilbage i 2019 afslørede selskabet Lightyear One, en elektrisk sedan med integrerede solceller, der er med til at øge rækkevidden til 725 kilometer. Lightyear One er, som de fleste første køretøjer fra en producent, ikke billig. Virksomheden har annonceret en startpris på 149 000 euro, eksklusiv moms.
Den bil ventes klar til salg til sommer 2022 og kan reserveres nu.
Der er dog kun produceret meget få eksemplarer, 946, så selvom det er en dyr bil, skal den nok blive udsolgt hurtigt.
Se også: Nyheder om elbiler