LiveWire bliver Harley-Davidsons elektriske motorcykel-mærke
LiveWire er den første elektriske motorcykel fra amerikanske Harley-Davidson, men langt fra den sidste. Selve LiveWire-navnet vil fremover ikke blot være navnet på en motorcykel, men en hel serie af eletriske motorcykler fra Harley-Davidson, som et selvstændigt mærke.
LiveWire blev lanceret tilbage i 2019, hvor den fik stor opmærksomhed. En topfart på 153 km/t, en motor med 105 hestekræfter, en rækkevidde på 235 km og en pris fra 288.900 danske kroner. Inden længe får LiveWare et nyt familiemedlem, som vil blive afsløret i juli.
Dengang var LiveWire navnet på en enkelt elektrisk motorcykel, men sådan er det snart ikke længere. Den næste elektriske motorcykel fra Harley-Davidson vil også gå under LiveWire-navnet, og vil blive præsenteret den 8. juli til det Internationale Motorcycle Show. LiveWire bliver fremover et selvstændigt mærke med sin egen identitet, under Harley-Davidson vinger.
Læs også: Opladning af elbil: 117 nye ladestandere til storbyerne
Det mest eftertragtede elektriske motorcykelmærke
Harley-Davidson har store ambitioner, når det kommer til de elektriske motorcykler. De vil nemlig være det mest eftertragtede elektriske motorcykelmærke:
“Med missionen at være det mest eftertragtede elektriske motorcykelmærke i verden, vil LiveWire være banebrydende i fremtiden for motorcykel til forfølgelse af byens eventyr og videre,” sagde Jochen Zeitz, administrerende direktør for Harley-Davidson.
LiveWire får dermed et nyt logo og et nyt “virtuelt” hovedkvarter med ingeniørteams stationeret i Silicon Valley og Milwaukee. LiveWire vil arbejde med Harley-Davidson-forhandlere som et uafhængigt brand med en blanding af digitale og fysiske detailformater. Der kan også blive mulighed for, at LiveWire-motorcyklerne kan bestilles online, men det er ikke noget producenten helt vil løfte sløret for endnu.
Harley-Davidson er ikke ene om at være eftertragtede på de elektriske motorcykler. De får nemlig konkurrence for blandt andet Zero Motorcycles.
Læs også: Afstemning: Har du købt en elbil?